Maj-tallene viser den stærkeste eksportvækst siden 2022, drevet af biler og halvledere.
Men stigningen er i høj grad et prisspil, og Bank of Japans renteløft kan ændre billedet hurtigt.
Japans eksport steg i maj 17% og leverede den hurtigste vækst siden november 2022, hjulpet af stærk efterspørgsel efter biler og halvledere.
Fremgangen overgik forventningerne, men dækker over en vigtig detalje: eksportvolumen rykkede næsten ikke, hvilket peger på, at pris- og valutaforhold – især en svag yen – har pustet værdien op.
Samtidig steg importen markant, mens olieimporten faldt kraftigt som følge af konflikten i Mellemøsten.
Tallene kommer umiddelbart efter, at Bank of Japan hævede renten til 1%, det højeste niveau i over 30 år.
Det oplyser CNBC.
Svag yen gør eksporten stærk – men presset flytter hjem
Eksportvækst på 17% år/år lyder som et klassisk tegn på momentum, men den underliggende mængde steg kun 0,5%.
Det gør udviklingen mere skrøbelig: Når valutakursen og priserne bærer hovedparten af løftet, kan billedet vende hurtigt, hvis yennen styrkes eller globale priser falder.
En svag yen er på kort sigt en gave til eksporttunge industrikoncerner, der kan omsætte udenlandske indtægter til flere yen.
På hjemmefronten har den omvendt en mørk side: importeret inflation og svækket købekraft.
Det dilemma er blevet tydeligere, efter at centralbanken har løftet styringsrenten med 25 bp til 1% for at dæmpe inflationen, mens valutaen fortsat er svag.
AI og bilindustrien trækker – Kina og USA er nøglen
Væksten var især drevet af eksport til Kina (+17,9%) og USA (+12,5%), Japans to største handelspartnere.
Det understreger, at japansk industri fortsat er dybt eksponeret mod både kinesisk efterspørgsel og amerikansk konjunktur – og dermed også geopolitik og handelsrisici.
Særligt halvledereksporten sprang 61,2% i værdi, båret af AI-relateret efterspørgsel, mens bileksporten steg 16,4%.
Det passer ind i et globalt mønster, hvor investeringer i datacentre, chips og elektrificering holder dele af industrikonjunkturen oppe, selv når den bredere vækst er ujævn.
Risiko: Mellemøsten og en “top” i eksportmotoren
Konflikten i Mellemøsten slog allerede igennem: eksporten til regionen faldt 32%, og petroleumimporten dykkede 28,5%.
Det kan dæmpe importregningen, men signalerer også, hvor hurtigt handelsstrømme påvirkes af geopolitiske chok.
Samtidig er advarslen, at eksportmotoren kan miste kraft, hvis global vækst skuffer uden for AI-segmentet.
Med Nikkei nede 0,5% og yennen omkring 160,4 pr. dollar afspejler markederne, at styrken i tallene kan være mere cyklisk – og mere valutaafhængig – end overskriften antyder.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
