Inflationen holdt sig på 2,8% i maj og kom ind lavere end ventet.
Det dæmper det akutte pres på renten, men en varslet stigning i energiprisloftet kan hurtigt vende billedet.
Inflationen i Storbritannien stod stille på 2,8% i maj og overraskede økonomer, der havde ventet en stigning.
Det giver Bank of England et midlertidigt pusterum forud for næste rentemøde, hvor markedet i vidt omfang forventer uændret rente.
Samtidig peger detaljer i tallene på, at prispresserne ikke er væk, men skifter karakter – fra fødevarer til transport og energi.
En planlagt stigning i det regulerede energiprisloft senere på sommeren kan derfor blive den næste test for både husholdninger og pengepolitik.
Det oplyser CNBC.
Transport trækker op – maden giver modvind
Det britiske statistikbureau ONS fremhæver transport som den største bidragsyder til stigende priser i maj, delvist opvejet af fald i priser på fødevarer og ikke-alkoholiske drikke.
Særligt flybilletter sprang 10,3% fra april til maj, og også motorbrændstof og færgepriser trak op.
Analytikere peger på, at placeringen af påsken kan have skubbet til rejsepriserne, hvilket kan gøre udsvinget mere midlertidigt end strukturelt.
Benzinpriserne steg samtidig med 0,6 pence pr. liter fra april til maj og nåede det højeste niveau siden november 2022 – en påmindelse om, hvor hurtigt energirelaterede input kan sive ind i inflationen.
At maj-tallet desuden ligger under både eurozonens 3,2% og USA’s 4,2% for samme måned, reducerer risikoen for, at Storbritannien bliver tvunget ind i et mere aggressivt renteforløb end sine nærmeste sammenligningsøkonomier.
Renten holdes – men markedet ser stramning senere
Bank of England fastholdt senest styringsrenten på 3,75%, og markedet priser ifølge LSEG en 95% sandsynlighed for endnu en uændret beslutning på torsdag.
Alligevel forventer handlende, at der kan komme renteforhøjelser inden årets udgang, hvis energi og servicepriser igen sætter sig fast i et højere leje.
Kernen i dilemmaet er, at pengepolitikken kun indirekte kan dæmpe energichok, og at prisloftet på energi – som var med til at køle inflationen i april – står til at stige 13% senere på sommeren, hvor energiomkostningerne rammer et toårigt højdepunkt.
Det gør de kommende måneder afgørende: Bliver maj en begyndelse på en mere varig nedkøling, eller blot en pause før næste regning lander i husholdningernes budgetter?
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
