En milliardnedskrivning trækker Ørsteds kvartalsresultat ned, mens ejeren bag omstridte elselskaber kæmper med negativ egenkapital og voksende gæld.
To vidt forskellige sager peger på samme vilkår: kapitalmarkedets dom falder hurtigt, når risikoen stiger.
Ørsted leverer i andet kvartal et markant svagere resultat end ventet, efter at højere lange amerikanske renter har udløst nedskrivninger for 1,2 mia. kr.
Samtidig viser et nyt regnskab, at ejeren bag Velkommen-koncernens kriseramte elselskaber er tynget af stor kortfristet gæld og negativ egenkapital i sit callcenter Salescorp.
Begge historier understreger, hvor følsom energisektoren er over for finansieringsvilkår og tillid – uanset om det er en statsejet havvindgigant eller en aggressivt voksende detailaktør.
Renterne som modvind for havvindens regnestykker
Ørsteds resultat lander på 687 mio. kr. mod analytikernes forventning på 1,4 mia. kr., og forklaringen er klassisk for en kapitalkrævende infrastrukturforretning: Når de lange renter stiger, falder nutidsværdien af fremtidige cashflows, og værdien af projekter og aktiver skal justeres ned.
Det er ikke nødvendigvis udtryk for svag drift her og nu, men det rammer bundlinjen og kan påvirke investorernes syn på risikoen i porteføljen – særligt i USA, hvor finansieringen af store energiprojekter ofte er tæt knyttet til renteniveau og kapitalmarkedets appetit.
For Ørsted kommer timingen i et marked, hvor energiomstilling kræver enorme investeringer, og hvor selv små ændringer i afkastkrav kan flytte milliarder på tværs af projektøkonomien.
Højere renter gør det dyrere at binde kapital i lange projekter og skærper presset for at prioritere de mest robuste investeringer.
Velkommen-koncernen: Når forretningsgrundlaget forsvinder
På detailmarkedet for el viser Salescorps regnskab en anden type finansiel sårbarhed.
Ved udgangen af 2025 har selskabet en negativ egenkapital på knap 60 mio. kr. og kortfristet gæld på mere end 80 mio. kr., samtidig med at store kunder – herunder elselskaberne – enten har stoppet samarbejdet, været i rekonstruktion eller gået konkurs.
Revisor peger på “væsentlig usikkerhed” om driften i 2026, og en igangværende skattesag kan forværre billedet.
Sagen illustrerer, hvor hurtigt en forretning kan kollapse, når kundetilgangen stopper, og regulatoriske og omdømmemæssige problemer rammer samtidig.
For elmarkedet er konsekvensen bredere: Tillidsbrud og konkurser kan skærpe myndighedernes fokus og gøre det sværere for nye aktører at vinde kunder – og dermed ændre konkurrencevilkårene i en branche, hvor skifteomkostninger ellers er lave.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
