Reglerne gælder nu, men vejledningen kom få dage før.
DI presser på for en “indkøringsperiode”, mens detail- og fødevareaktører frygter fejl i en kompleks værdikæde.
De nye EU-regler for emballage er trådt i kraft, men mange virksomheder står stadig uden klarhed om, hvordan de konkret skal leve op til kravene.
Det gælder især dokumentation af alle emballagetyper og en ny rollefordeling i værdikæden, som kan flytte ansvar – og risiko – mellem producent, importør og distributør.
Dansk Industri vil have myndighederne til at udvise tilbageholdenhed med bøder i starten, fordi vejledningen kom få dage før ikrafttrædelsen.
For store aktører som Salling Group rammer usikkerheden direkte ned i drift, indkøb og leverandørstyring.
Dokumentation bliver et konkurrenceparameter
Kernen i de nye regler er, at virksomheder fremover skal kunne dokumentere alle typer emballage.
Det lyder administrativt, men er i praksis et data- og sporbarhedsprojekt på tværs af tusindvis af varer, leverandører og materialer.
I detailhandlen er emballage sjældent “én ting”: samme produkt kan have primær, sekundær og transportemballage, som varierer fra land til land og leverandør til leverandør.
Når dokumentationskrav skærpes, kan den, der har de bedste data, få en fordel: færre stop i forsyningskæden, hurtigere godkendelser og lavere risiko for sanktioner.
Omvendt kan små og mellemstore leverandører blive et svagt led, hvis de ikke kan levere ensartet dokumentation.
Nye definitioner flytter ansvar – og risiko
Reglerne indfører også nye definitioner af aktørernes roller.
En virksomheds ansvar afhænger af, om den anses som fabrikant, importør eller distributør, og netop afgrænsningen kan blive afgørende ved kontrol.
DI peger på, at vejledningen kom sent og stadig efterlader tvivl.
Som DI’s Emil Fannikke Kiær siger: “[Virksomhederne har fået meget kort tid til at efterleve reglerne.
Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, når man tænker på, hvor komplekst det er](https://nyheder.tv2.dk/business/2026-08-07-danske-virksomheder-frygter-boeder-efter-nye-emballage-regler).”
Miljøstyrelsen skal føre tilsyn i Danmark, og DI ønsker, at første fase bliver præget af vejledning frem for sanktioner.
PFAS-grænse skærper presset i fødevareleddet
Samtidig kommer en grænseværdi for PFAS i materialer, der er i kontakt med fødevarer.
Det øger kravene til leverandørkontrol og materialevalg, særligt for dagligvarekæder og fødevareproducenter.
Kombineret med uklare definitioner risikerer virksomheder at bruge de kommende måneder på at fortolke regler, ikke optimere emballage – og den usikkerhed kan i sidste ende lande som højere omkostninger i hele værdikæden.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
