Kevin Warsh vil i højere grad begrænse centralbankens balance som et fast markedsværktøj.
Diskussionen er teknisk – men kan få store konsekvenser for statsrenter, boliglån og næste finanskrise.
Den kommende Federal Reserve-formand Kevin Warsh lægger op til et “regimeskifte” i den måde, USA’s centralbank styrer de finansielle markeder på.
Fokus er ikke kun renten, men i mindst lige så høj grad den enorme balance og de værktøjer, der holder dollarlikviditeten flydende i banksystemet.
Hvis Warsh får retning sat, kan Fed bevæge sig mod en mindre permanent rolle i dag-til-dag-markederne og tydeligere spilleregler for, hvornår der gribes ind.
For investorer kan det betyde en ny normal for volatilitet – og en anderledes prissætning af risiko.
Det oplyser CNBC.
Balance på 6,8 billioner dollar: teknisk debat med makroeffekt
Fed’s balance er vokset fra omkring 800 mia. dollar før finanskrisen til et toppunkt nær 9 billioner dollar og ligger nu omkring 6,8 billioner dollar – svarende til cirka 23% af amerikansk BNP.
I praksis har balancepolitikken (QE/QT) været en central transmissionskanal, der påvirker finansielle vilkår via statsobligationsrenter, realkreditrenter og risikopræmier.
Warsh har tidligere kaldt balancen “oppustet” og peget på, at den kan reduceres, samtidig med at renten kan sænkes.
Kernen er, om balancen fortsat skal bruges som et løbende instrument til at støtte markeder og lempelige finansielle vilkår – eller om den fremover primært skal reserveres til perioder med markedsdysfunktion og egentlige stress-situationer.
En sådan ændring kan flytte investorernes forventninger til, hvor hurtigt Fed “kommer til undsætning”.
Repo som ny pejling – og modstand i Fed
På Wall Street spekuleres der allerede i en ny driftsmodel, hvor Fed i højere grad orienterer sig mod det kortsigtede repo-marked – rygraden i finansieringen af statspapirmarkedet – frem for udelukkende at bruge federal funds rate som dominerende signal.
Det kan i teorien give plads til lavere officielle renter, mens de underliggende finansieringsvilkår holdes strammere, hvis inflationen bider sig fast.
Men der er tydelig intern modstand.
Fed-guvernør Michael Barr advarer om, at et ensidigt mål om at krympe balancen kan “underminere bankernes robusthed, hæmme pengemarkedernes funktion og i sidste ende true den finansielle stabilitet”.
“Knapt” kontra “rigeligt” – og en langsom vej mod nye regler
Warsh har antydet, at Fed kan bevæge sig fra et regime med “rigelige” reserver mod et mere før-krise-lignende system med “knappe” reserver, hvor likviditet tilføres efter behov.
Flere tidligere Fed-folk vurderer, at et skifte kan gennemføres, men kun gradvist.
Det afgørende bliver kommunikationen: Markedet har vænnet sig til, at store balanceindgreb er på bordet, men Fed har aldrig opstillet klare kriterier for, hvornår QE og QT bruges.
Netop de spilleregler kan blive Warsh’ mest vidtrækkende ændring.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
