Forbrugertilliden falder til rekordlavt niveau, mens krigen mellem USA og Iran og uro ved Hormuzstrædet driver benzinpriser og inflationsforventninger op – og gør Fed mere tilbageholdende.
Forbrugertilliden i USA faldt i maj til et nyt rekordlavt niveau, efter at stigende energipriser har pustet til frygten for, at inflationen vender tilbage med fornyet kraft.
University of Michigans sentimentindeks landede på 44,8 – et markant dyk fra både den foreløbige måling og niveauet ved udgangen af april.
Samtidig stiger husholdningernes inflationsforventninger, hvilket kan gøre det sværere for Federal Reserve at lempe pengepolitikken.
Kombinationen af højere oliepriser, usikkerhed om krigens varighed og strammere finansielle vilkår øger risikoen for et bredere efterspørgselsstop i verdens største økonomi.
Det oplyser CNBC.
Hormuz-effekten: Fra benzinpris til bred inflationsfrygt
Faldet i forbrugertillid kommer efter “forstyrrelser i forsyningerne i Hormuzstrædet”, der ifølge University of Michigan har løftet benzinpriserne og trukket stemningen ned for tredje måned i træk.
Det afgørende er, at bekymringen ikke længere kun handler om dyrere brændstof her og nu.
Husholdningerne ser en risiko for, at inflationen “spreder sig ud over brændstofpriserne, selv på lang sigt”, siger undersøgelsens direktør Joanne Hsu i en udtalelse.
Inflationsforventningen det kommende år steg til 4,8% fra 4,7%, mens de længere forventninger steg til 3,9% fra 3,5% i april – et signal om, at den psykologiske forankring af inflationen udfordres.
Renterne reagerer – og Fed får mindre manøvrerum
Den voksende inflationsnervøsitet kan allerede aflæses i obligationsmarkedet.
Den amerikanske 30-årige statsrente ramte ugens højeste niveau siden før finanskrisen, og den 10-årige rente har været oppe på det højeste i mere end et år.
Når lange renter løfter sig, strammes de finansielle betingelser i praksis for boliger, billån og virksomheders investeringer – også selv om centralbanken holder den korte rente i ro.
Federal Reserve har samtidig signaleret mindre villighed til at sænke renterne, og Fed-guvernør Christopher Waller kalder det “bekymrende”, at forventningerne et til fem år frem er steget siden begyndelsen af 2026.
Markedets næste test: Olie, forventninger og forbrug
For investorer bliver den næste nøgle, om oliepriserne forbliver høje længe nok til at sætte sig i bredere pris- og løndannelse.
Hvis husholdningerne både møder dyrere energi og højere låneomkostninger, kan det ramme privatforbruget – USA’s vigtigste vækstmotor.
Omvendt kan en hurtig afklaring af konflikten lette presset på energipriser og renter, men de nye forventningstal viser, hvor hurtigt et geopolitisk chok kan ændre økonomiens psykologiske fundament.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
