Registreringen rammer omdømme og begrænser adgang til banklån.
Brasiliens arbejdsministerium har føjet den kinesiske elbilproducent BYD til et offentligt register over arbejdsgivere, der har udsat ansatte for slavelignende forhold.
Sagen udspringer af en skandale i 2024, hvor 163 kinesiske arbejdere i Brasilien blev knyttet til menneskehandel, urimelige kontrakter og kritisable boligforhold.
Sortlisten øger presset på BYD i landets største marked uden for Kina.
Samtidig kan registreringen få økonomiske konsekvenser, fordi den begrænser adgangen til visse lån i brasilianske banker.
Det oplyser CNBC.
Omdømmerisiko i BYDs vigtigste udenlandske marked
Registreringen er en ny belastning for BYD, der de seneste år har styrket sin tilstedeværelse i Brasilien.
Skandalen udløste international vrede og førte til måneders forsinkelse i opførelsen af selskabets bilfabrik i landet.
Alligevel var signalerne siden blevet mere positive: Præsident Luiz Inacio Lula da Silva deltog ved fabrikkens indvielse i oktober som et tegn på tættere bånd mellem Brasilien og Kina.
Fabrikken har siden produceret over 25.000 biler, og registreringen ændrer ikke driften af BYDs eneste bilfabrik i Brasilien, som de omtalte arbejdere var hyret til at bygge.
Lån bremses, mens ansvar placeres hos BYD
At stå på listen betyder, at BYD afskæres fra bestemte typer lån fra brasilianske banker, hvilket kan påvirke finansieringsmuligheder for projekter i landet.
Brasilianske myndigheder har samtidig gjort gældende, at BYD i sidste ende bærer ansvaret for arbejdsforholdene, fordi virksomheden bør føre tilsyn med sine entreprenører.
De 163 arbejdere var ansat via Jinjiang Group, som har afvist anklagerne.
BYD har tidligere oplyst, at selskabet ikke kendte til overtrædelser, før brasilianske medier rapporterede om sagen i slutningen af november.
Kontrakter, beslaglagte pas og trange boliger
Ifølge en arbejdskontrakt skulle arbejderne aflevere deres pas til den nye arbejdsgiver, få størstedelen af lønnen sendt direkte til Kina og betale et depositum på næsten 900 dollar, der først kunne tilbagebetales efter seks måneders arbejde.
En razzia fandt desuden arbejdere indkvarteret tæt uden madrasser, og 31 personer boede i ét hus med kun ét badeværelse.
Virksomheder kommer først på listen, når alle klagemuligheder i systemet er udtømt, og optagelsen varer som udgangspunkt to år, medmindre en domstol beslutter noget andet.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
