Den nye Fed-chef vil væk fra “forward guidance”, men markedet kvitterer med højere lange renter og voksende tvivl om inflationskursen.
Kevin Warsh’ anden rentebeslutning som chef for den amerikanske centralbank endte med et paradoks: Kortere renter faldt, mens de lange renter skød i vejret.
Efter en pressekonference, der efterlod investorer og økonomer usikre på reaktionsmønsteret over for inflation, nåede 30-årig amerikansk statsrente sit højeste niveau siden 2007.
Samtidig steg markedets forventning til, at Fed holder igen ved næste møde.
Kombinationen peger på en ny udfordring for Warsh: troværdighed er blevet en markedsfaktor i sig selv.
Det oplyser CNBC.
Markedet hører “senere og hårdere”
FOMC stemte 9-3 for at fastholde renten i intervallet 3,5-3,75%, men prissætningen i markedet bevægede sig i to retninger.
Ifølge CME FedWatch sprang sandsynligheden for uændret rente ved næste møde 20 procentpoint til 45%, mens 2-årig statsrente faldt.
Alligevel steg de lange renter markant, med 30-årig rente på højeste niveau siden 2007.
Det er et klassisk signal om, at investorerne ikke nødvendigvis forventer en snarlig stramning, men derimod frygter, at centralbanken kan blive tvunget til at stramme mere aggressivt senere, hvis inflationen bider sig fast.
Warsh selv pegede på, at inflationen efter hans vurdering har ligget over Fed’s 2%-mål i mindst 63 måneder, hvilket gør markedets reaktion desto mere følsom over for, hvad Fed vil tolerere – og hvor længe.
Farvel til “forward guidance” giver dyrere usikkerhed
Warsh har skrottet den praksis, hvor Fed i detaljer signalerer fremtidige rentebaner.
Målet er at undgå rigiditet og i stedet “observere markedsreaktioner” uden filter, som han formulerede det: “…vi har brug for at observere markedsreaktionen på udviklingen, direkte og ufiltreret”.
Problemet er, at når reaktionsfunktionen bliver uklar, kan obligationsmarkedet kræve en højere risikopræmie i de lange løbetider.
Det rammer bredt: Højere lange statsrenter kan skubbe realkredit- og virksomhedsrenter op og dermed stramme finansielle vilkår, selv uden en Fed-forhøjelse.
Inflationsmålet vakler – og det gør tilliden også
Warsh afviste at gå ind i detaljer om, hvorfor renten “er det rigtige sted”, og han nedtonede betydningen af et fald i forbrugerpriserne i juni.
Samtidig luftede han, at Fed’s strategi – herunder vægten på PCE-inflationen, senest 4,1% – kan blive genbesøgt, selv om Fed “holder fast i PCE for nu”.
Det efterlader et sjældent magtspil: Tre medlemmer stemte imod uændret rente, og hvis inflationen ikke hurtigt forbedres, kan presset internt vokse.
For Warsh er risikoen, at markedet begynder at handle på tvivlen om hans mandatleverance – og at troværdighedsprojektet dermed starter med en højere lang rente som regning.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
