Lagrene i Strategic Petroleum Reserve er faldet under 300 mio. tønder for første gang siden 1980’erne efter en stor frigivelse under Iran-krigen.
Striden handler ikke kun om geopolitik – men om fysisk slid i underjordiske saltkaverner og USA’s fremtidige evne til at dæmpe energichok.
USA’s strategiske olieberedskab (SPR) er faldet til et niveau, der får eksperter til at advare om, at selve lagringsanlægget kan tage skade ved yderligere hurtige udtræk.
Det kan gøre det vanskeligere at reagere på kommende energikriser, fordi både pumpekapacitet og kavernernes stabilitet kan blive forringet.
Baggrunden er en frigivelse på 172 mio. tønder som svar på forsyningsforstyrrelser udløst af Iran-krigen, hvilket trækker beholdningen ned mod omkring 243 mio. tønder.
Samtidig er der politisk uenighed om, hvor lavt man kan gå uden at bringe beredskabet i fare.
Det oplyser CNBC.
Et beredskab, der også er et stykke geologi
SPR-olien ligger i 60 saltkaverner dybt under jorden ved fire store anlæg langs Golfkysten i Texas og Louisiana.
Når der frigives olie, pumpes vand ind i bunden for at presse olien op gennem brønde og videre i rørledninger.
Netop den proces gør systemet sårbart ved gentagne og hurtige udtræk: Freshvand kan opløse saltvægge og ændre kavernernes form, og et tyndere olielag øger risikoen for, at slam og vand påvirker udstyr og flow.
Government Accountability Office (GAO) peger på, at gentagne delvise udtræk og genopfyldninger kan “udvaske” de samme områder igen og igen og skabe uønskede former.
GAO vurderer, at de fleste kaverner var i “meget god stand” efter udtrækket i 2022, men understreger, at hver cyklus udvider volumen og mindsker afstanden mellem kaverner – hvilket på sigt reducerer levetiden.
Uenighed om grænsen – og et praktisk gulv
Energiministeriet har tidligere sagt, at mindst 70 mio. tønder skal blive tilbage for at håndtere kavernerne sikkert, men præsident Bidens tidligere energirådgiver Amos Hochstein afviser den grænse og advarer om, at et så lavt niveau kan gøre beredskabet uopretteligt.
En talsmand for ministeriet kalder derimod påstande om kollapsrisiko for forkerte og fremhæver, at kavernerne altid er fyldt – forholdet mellem olie og vand ændrer sig blot.
Professor Siddharth Misra fra Texas A&M skelner mellem fysisk minimum og driftssikkerhed: 70 mio. tønder kan være et strengt minimum for at holde udvindingsrør i olie, men et “praktisk operationelt gulv” ligger mellem 250 og 300 mio. tønder.
Under 300 mio. tønder falder evnen til at pumpe hurtigt – netop den egenskab, der gør SPR til et kriseinstrument.
Markedsrisikoen: Når næste chok rammer
Striden handler i sidste ende om tempo og robusthed.
Med lavere beholdninger kan USA stadig frigive olie, men langsommere og med større teknisk risiko.
Det øger sårbarheden over for nye afbrydelser – eksempelvis en kraftig orkan i Golfen, hvor en stor del af USA’s olieinfrastruktur er koncentreret.
Hvis SPR samtidig er begrænset af vedligehold og nedslidte kaverner, kan beredskabet i praksis være mindre, end overskriften “lagerbeholdning” antyder.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
