Gælden er fordoblet på et årti, og rentestigningerne gør finanspolitikken dyrere i et tempo, der kan påvirke både aktier, dollar og globale obligationsmarkeder.
USA’s statsgæld har passeret 40 billioner dollars og sætter dermed endnu en historisk rekord for verdens største økonomi.
Niveauet er nået blot fire et halvt år efter, at gælden brød 30 billioner dollars, og cirka en fordobling siden for ti år siden.
Samtidig viser de seneste budgettal et markant månedligt underskud og en år-til-dato saldo, der nærmer sig 1.800 milliarder dollars.
Kombinationen af voksende underskud og stigende renter skærper markedets fokus på, hvor dyrt det bliver at finansiere den amerikanske stat.
Det oplyser CNBC.
Underskuddet tager fart – og renterne gør det værre
Ifølge det amerikanske finansministerium nåede den samlede gæld 40,05 billioner dollars tirsdag.
Den seneste månedsopgørelse viser et underskud i juli på 432,3 mia. dollars – det højeste siden marts 2021 – og et akkumuleret underskud tæt på 1.800 mia. dollars, højere end samme periode sidste år.
Baggrunden er flere års store budgetunderskud, som blev forstærket af omfattende stimulustiltag under covid-19, og som har bragt den offentligt ejede del af gælden op tæt på 100% af BNP.
Det afgørende skift for investorer er, at finanspolitisk “rum” bliver indsnævret, når højere markedsrenter slår direkte igennem på statens udgifter.
Renteudgifterne er i år nået næsten 1.200 mia. dollars og er nu den største budgetpost uden for Social Security og Medicare – et tydeligt signal om, at renten ikke længere blot er en makrofaktor, men et strukturelt budgetproblem.
Obligationsmarkedet presser på – Treasury justerer værktøjerne
Markedseffekten ses i de amerikanske statsrenter, der er steget markant siden slutningen af juni til niveauer, der ikke er set siden før finanskrisen.
Finansministeriet har samtidig varslet, at man vil øge størrelsen af tilbagekøb i den lange ende af rentekurven – et forsøg på at håndtere uroen og likviditeten i de længste løbetider.
CNBC peger på, at flere kræfter trækker renterne op: bekymringer om gæld og underskud, stor udstedelsesaktivitet i virksomhedsobligationer knyttet til AI-investeringer, stigende term premium samt markedets usikkerhed om centralbankens inflationsvilje.
Når Federal Reserve samtidig tøver med at sænke renterne uden klarere signaler fra inflation og arbejdsmarked, betyder det, at staten refinansierer sig dyrere – og at den globale “risikofri” rente kan forblive høj længere.
Hvad betyder 40 billioner dollars for investorer?
For aktiemarkedet kan højere lange renter lægge pres på værdiansættelser, særligt i vækst- og teknologiselskaber.
For obligationsinvestorer øger det fokus på auktionsrisiko og kompensation for løbetid, mens dollaren og internationale kapitalstrømme i højere grad kan blive styret af, om USA’s finanspolitiske kurs fremstår troværdig i et miljø med vedvarende høje renteudgifter.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
