En koalition af demokratiske delstater vil have stoppet brede USA-tariffer mod 60 handelspartnere og kræver tilbagebetaling.
Sagen kan få stor betydning for prisniveau, forsyningskæder og virksomheders investeringsplaner.
En koalition af 25 demokratisk ledede amerikanske delstater har anlagt sag mod Trump-administrationen for at få underkendt en ny, bred toldpakke rettet mod varer fra 60 handelspartnere.
Delstaterne hævder, at præsidenten har overskredet sine beføjelser, og de beder retten om at stoppe toldsatserne og pålægge tilbagebetaling af allerede betalte afgifter.
Striden kommer, efter at domstole tidligere har afvist to andre juridiske konstruktioner bag Trumps toldregime.
Konflikten skærper usikkerheden for virksomheder, der planlægger indkøb og prissætning ind i efteråret.
Det oplyser CNBC.
Et opgør om præsidentens værktøjskasse
Sagen er indbragt for U.S.
Court of International Trade og angriber toldsatser på 10% eller 12,5% på “de fleste” importerede varer fra de berørte økonomier.
Delstaterne anfører, at pakken reelt genskaber et globalt toldniveau, som allerede er blevet ramt af nederlag i retssystemet, blot med en ny hjemmel: Section 301 i Trade Act fra 1974 og et argument om tvangsarbejde i leverandørkæder.
Ifølge stævningen blev undersøgelser af 60 økonomier gennemført på omkring to en halv måned og grupperet i få kategorier, hvilket delstaterne bruger som bevis for, at processen var forhastet og utilstrækkeligt målrettet.
New Yorks justitsminister Letitia James kalder det i en udtalelse for “[en ny runde af toldsatser]” der “ulovligt hæver skatterne for familier og virksomheder” (CNBC).
Tvangsarbejde som begrundelse – og som angrebspunkt
Hvide Hus afviser kritikken og fastholder, at USA bruger lovlige beføjelser til at presse handelspartnere til at forhindre varer produceret med tvangsarbejde i at komme ind i forsyningskæder.
Men netop koblingen mellem en bred, næsten ensartet told og et komplekst problem som tvangsarbejde er central i delstaternes argument: De hævder, at der mangler en rationel sammenhæng mellem satserne og omfanget af problemet i de enkelte økonomier – samt konkrete benchmarks for at få tolden fjernet.
Hvad betyder det for priser, indtjening og investeringer?
Politisk sælges told som presmiddel; økonomisk fungerer den som en omkostning, der typisk lander i en blanding af højere forbrugerpriser, lavere marginer og ændrede leverandørvalg.
New Yorks guvernør Kathy Hochul advarer om dyrere dagligvarer, husholdningsvarer og byggematerialer – præcis de varekategorier, hvor prisfølsomheden er høj, og hvor detail- og byggesektoren kan få svært ved hurtigt at absorbere et pludseligt omkostningshop.
Samtidig er timingen vigtig: Delstaterne peger på, at tolden blev lanceret dagen før midlertidige Section 122-afgifter udløb, hvilket kan tolkes som et forsøg på at undgå et “hul” i toldregimet.
For markederne betyder det, at den juridiske risiko nu bliver lige så central som den handelspolitiske – og at virksomheder igen må prissætte med en domstolsafgørelse som joker.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
