Nye tal viser, at rekordmange boliger bliver trukket tilbage fra markedet, mens høje renter og usikre forbrugere presser efterspørgslen og giver køberne overtaget.
Flere amerikanske boligsælgere vælger at trække deres boligannoncer tilbage – selv midt i forårets normalt stærkeste salgsperiode.
I april blev 5,8% af alle udbudte boliger fjernet fra markedet, det højeste niveau siden pandemiens første chok.
Udviklingen peger på et marked, hvor sælgerne ikke længere kan regne med hurtige budrunder, og hvor prisforventningerne i stigende grad kolliderer med købernes finansieringsvilkår.
Det oplyser CNBC.
Høje renter skubber risikoen tilbage til sælgerne
Stigningen i delistinger kommer i et miljø med højere realkreditrenter, dyrere benzin og svækket forbrugertillid, som samlet dæmper efterspørgslen.
Den 30-årige fastforrentede rente var kortvarigt nede omkring 5% i slutningen af februar, men sprang op, da krigen med Iran brød ud, og har holdt sig forhøjet siden.
I praksis betyder det, at mange købere igen bliver ekstremt prisfølsomme: den samme bolig kræver højere månedlige ydelser, og det slår direkte igennem på, hvor langt køberne kan – og vil – strække sig.
Redfins agent Patricia Ammann opsummerer magtskiftet sådan: “Køberne ved, at de har forhandlingsstyrke, ofte ved at byde under udbudsprisen og gennemføre inspektioner, men nogle sælgere vil bare ikke rokke sig.”
Atlanta i front: Hvor markedet knækker først
Geografien afslører, hvor presset er størst.
Atlanta havde den højeste andel af boliger trukket tilbage i april – cirka hver tiende.
Derefter følger San Jose med omkring 9%, mens Los Angeles, Dallas og Seattle ligger omkring 7,7-7,8%.
Fællesnævneren er markeder, hvor prisniveau og renteudvikling gør marginalkøberen mere usikker, og hvor sælgerne i højere grad tester markedet – for derefter at trække sig, når buddene ikke matcher forventningerne.
Stabilisering med friktion: Flere boliger, men færre handler
Samtidig er der tegn på en mere klassisk, langsommere markedsdynamik: flere boliger bliver liggende længere, og udbuddet steg knap 6% fra marts til april.
Antallet af underskrevne købsaftaler steg kun svagt, 1,4%, hvilket indikerer, at mere lager ikke automatisk løser efterspørgselsproblemet.
Cotalitys cheføkonom Selma Hepp peger dog på, at prisfaldene er blevet mindre udbredte, og at markedet samlet set stabiliserer sig – men med tydelig friktion, når sælgernes prisanker møder købernes dyrere finansiering.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
