Generika får nul-told i to år fra 1. august, men planen lægger op til 100% told i 2028 og 200% året efter.
Det kan ændre prissætning, produktion og adgang til billige lægemidler i USA.
USA’s præsident Donald Trump vil give import af generiske lægemidler nul-told i to år fra 1. august, hvorefter der indfases markante satser: 100% i august 2028 og 200% i 2029.
Toldsats-trappen er designet til at presse producenter til at flytte produktion til USA i løbet af “grace period”-årene.
Tiltaget kommer i et marked, hvor næsten alle amerikanske recepter udleveres som generika, og hvor værdikæderne er globale og komplekse.
Samtidig efterlades patenterede og brandede lægemidler i et andet regime, hvilket kan skabe nye skævheder på tværs af industrien.
Det oplyser CNBC.
En industri, der er “billig”, men ikke enkel at flytte
Trumps logik er klassisk industripolitik: højere handelshindringer skal gøre det mere attraktivt at investere i amerikanske fabrikker.
Men generisk lægemiddelproduktion er i praksis en mosaik af kontraktproduktion, myndighedsgodkendelser og indkøb af aktive ingredienser, hvor især Kina står stærkt upstream.
Handelseksperten Deborah Elms peger på, at selv ved onshoring vil “næsten alle input stadig komme fra udlandet”, og at det er uklart, om selv 200% told ændrer “den grundlæggende matematik” for producenterne.
Det skaber en central risiko: Hvis tolden primært rammer færdigvaren, mens inputs fortsat er globale, kan man få dyrere medicin uden at opnå den fulde forsyningssikkerhed, som politiken sigter efter.
Indien i skudlinjen – og USA kan ikke bare erstatte leverancerne
Indiske selskaber leverer ifølge CNBC næsten halvdelen af al generika, der forbruges i USA, og USA udgør omkring en tredjedel af Indiens pharmaeksport.
For Indien gør det toldplanen til en potentiel handelspolitisk chokbølge: Arpit Chaturvedi fra Teneo vurderer, at den langsigtede risiko er “substantiel”, selv med to års fripas, og at en fuld implementering kan ramme landets handelsbalance hårdt.
Samtidig bliver det vanskeligt for Washington hurtigt at fortrænge Indien som leverandør.
Generika er lavmarginprodukter; hvis grossister ikke kan eller vil absorbere meromkostningen, kan enkelte præparater helt forsvinde fra markedet, fordi de ikke længere er kommercielt rentable.
Prisstrategi møder handelspolitik
Toldsporet kører parallelt med Trumps “most favored nation”-politik, der presser priser ned ved at knytte amerikanske priser til lavere niveauer i andre rige lande.
Flere store selskaber – herunder Eli Lilly, Pfizer og Novo Nordisk – har indgået aftaler om prisnedsættelser og får tre års toldfritagelse.
Det efterlader generika uden samme forhandlingsmagt, netop som deres rolle som systemets “billige rygrad” udfordres.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
