Det Hvide Hus vil genopbygge missil- og ammunitionslagre – og lægger samtidig pres på industrien for hurtigere leverancer og færre aktietilbagekøb.
USA’s største forsvarskoncerner bliver nu direkte kaldt ind til Det Hvide Hus, mens administrationen vil have produktionen af missiler og ammunition op i et højere gear.
Topcheferne fra Boeing, Lockheed Martin og Honeywell mødtes onsdag med præsident Donald Trump i en situation, hvor både lagre og leveringshastighed er kommet under politisk lup.
Baggrunden er nylige amerikanske militæroperationer i Iran samt fortsatte forhandlinger med Teheran, som tilsammen øger behovet for at kunne genopfylde kritiske våbensystemer hurtigt – og berolige allierede.
Det oplyser CNBC.
Kontrakter og milliardregning skruer tempoet op
Samtidig med mødet tildelte Missile Defense Agency Lockheed Martin en ene-leverandørkontrakt på 35,3 mia. dollar til THAAD-interceptorer frem til juni 2032, hvor 842,9 mio. dollar blev forpligtet ved tildelingen.
I samme offentliggørelse fremgår også en Raytheon-tildeling på 398,7 mio. dollar for AMRAAM-luft-til-luft-missiler, herunder salg til amerikanske allierede.
Det understreger, at genopbygning af luft- og missilforsvar ikke kun er et amerikansk behov, men også et spørgsmål om forsyningssikkerhed til partnerlande.
På den politiske banehalvdel bad Det Hvide Hus desuden Kongressen om 87,6 mia. dollar i ekstra bevillinger, primært til at betale for Iran-krigen.
Samtidig vedtog Senatet dagen før en Iran-krigsbeføjelsesresolution, der – om end symbolsk – signalerer voksende kongreskontrol med militærstrategien og fredssporene.
Forsvarsindustrien møder ny type pres: kapacitet før kapitalafkast
Trump har tidligere på måneden aktiveret Defense Production Act for at accelerere produktionen og pegede på flaskehalse: begrænset kapacitet, skrøbelige forsyningskæder og lange leveringstider.
Men våbenproduktion skaleres typisk over år, ikke måneder, og gør ambitionen svær at indfri uden stabil og flerårig finansiering.
Samtidig forsøger administrationen at flytte incitamenterne i branchen: hurtigere leverancer og amerikansk produktionskapacitet skal vægte højere end aktionærudlodninger.
En senatskomité har godkendt et lovforslag, der kan kræve Pentagon-godkendelse af aktietilbagekøb og udbytter – et indgreb som forsvarsselskaberne modsætter sig, men som kan ændre balancen mellem investeringer i fabrikker og afkast til ejere.
NATO ser industrielt råderum – men regningen ender i Washington
NATO’s generalsekretær Mark Rutte bakkede onsdag op om at øge produktionen og pegede på over 50 mia. dollar i salg til Europa og Canada sidste år samt en ordrebog på omkring 300 mia. dollar.
Det styrker argumentet for, at kapaciteten findes – men at tempoet i praksis afgøres af kongresbevillinger, underleverandører og, ikke mindst, hvor hårdt politikerne vil styre kapitaldisciplinen i en branche, der historisk har haft betydelig frihed til at prioritere tilbagekøb.
Relaterede artikler:
Goldman advarer om ny renterisiko: Her er de mest effektive værn mod et rentestød
10 år efter Brexit: Pundet hænger fast – og økonomien betaler prisen for usikkerheden
Olieprisen falder efter USA-licens til iransk olie: Markedet priser afspændingen ind
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
