Nye beregninger peger på et varigt væksttab, mens handelsmønstre, migration og Londons aktiemarked fortsat bærer sporene af bruddet med EU.
Ti år efter briternes ja til Brexit er det økonomiske eftermæle blevet mere håndgribeligt: Væksten ser ud til at være permanent lavere, pundet er stadig svækket, og de hjemmemarkedsorienterede britiske selskaber har haft sværere vilkår end de globale giganter.
Samtidig er migrationspolitikken endt med en ny sammensætning af arbejdskraften, og politisk ustabilitet har præget årtiet efter folkeafstemningen.
Den samlede effekt er et Storbritannien, der fortsat handler mest med EU, men med højere friktion, lavere investortillid og en dyrere importregning.
Det oplyser CNBC.
Væksttab og svag valuta rammer leveomkostninger og investeringer
Stanford-professor Nicholas Bloom vurderer, at Brexit i 2025 havde reduceret britisk BNP med 6-8%.
Mekanismen er klassisk for økonomier ramt af langvarig politisk risiko: højere usikkerhed dæmper investeringer, ledelser bruger tid på regelændringer frem for produktivitet, og ressourcer flyttes til mindre effektive løsninger.
Valutamarkedet har kvitteret vedvarende.
Ifølge Convera har pundet typisk ligget omkring 10% under niveauet fra juni 2016 og har i gennemsnit handlet lavere mod euroen end i det forudgående årti.
Det har gjort import dyrere i en økonomi, der er storimportør af blandt andet fødevarer, energi og materialer – en kanal, der kan forstærke inflation og presse realløn.
London-børsen: Globale vindere, lokale tabere
Forskellen mellem FTSE 100 og FTSE 250 illustrerer, hvem der har klaret sig.
De multinationale storaktier i FTSE 100 nyder godt af global omsætning og kan endda få medvind af et svagt pund, når indtjening i dollars og euro veksles hjem.
De mere indenlandske virksomheder i FTSE 250 er derimod mere følsomme over for britisk efterspørgsel, højere finansieringsomkostninger og valuta-drevet inflation.
Samtidig har britiske aktier som helhed ikke matchet de markante kursstigninger i USA, hvor teknologi- og AI-bølgen har løftet indeksene og øget kapitaltiltrækningen.
Handel og migration: EU fylder stadig – men politikken skifter retning
EU er fortsat Storbritanniens største handelspartner med over €800 mia. i samlet import og eksport.
I 2025 stod EU for 41% af britisk eksport og 50% af importen, og aftalen fra 1. januar 2021 undgik told og kvoter – men ikke øgede administrative byrder.
På migrationen er billedet paradoksalt: Nettomigrationen fra EU er vendt negativ, mens tilstrømningen fra ikke-EU-lande er steget, drevet af arbejdskraftmangel, flere internationale studerende og særlige visumordninger.
Samlet set understreger det, at “kontrol” i praksis har betydet en omfordeling – ikke et stop.
Relaterede artikler:
Olieprisen falder: Inflationen bliver ugens vigtigste test for aktierne
Kina slår igen mod USA: Nye eksport- og indkøbsforbud
USA lemper Iran-sanktioner i 60 dage: Olieprisen falder, men hvor holdbar er aftalen egentlig?
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
