En 13 meter høj silo fyldt med knust fedtsten lagrer billig vind- og solstrøm som varme i dage og uger – og peger på en ny, skalerbar vej til at løse vedvarende energis største problem.
En lille kommune i det sydlige Finland har taget verdens største kommercielle sandbatteri i brug for at tackle et af den grønne omstillings hårdeste benspænd: at vind og sol ikke leverer stabilt.
Anlægget i Pornainen lagrer overskudsstrøm som varme og kan levere 100 megawatt-timer termisk energi – nok til omtrent en måneds varmebehov om sommeren og cirka en uge om vinteren.
Projektet drives af fjernvarmeselskabet Loviisan Lämpö og er udviklet af Polar Night Energy.
Teknologien er samtidig et konkret bud på, hvordan fjernvarmen kan afkobles fra både fossile brændsler og volatile elpriser.
Det oplyser CNBC.
Fra olie og flis til lagret varme – og markant lavere udledninger
Pornainen har tidligere været afhængig af olie og træflis, men sandbatteriet leverer nu forbrændingsfri varme det meste af året.
Polar Night Energy vurderer, at løsningen har reduceret drivhusgasudledningerne fra det lokale fjernvarmenet med næsten 70% og sænket brugen af træflis med omkring 60%.
En eksisterende flisfyret enhed fungerer fortsat som backup og til spidsbelastning – et vigtigt punkt i en sektor, hvor leveringssikkerhed er kritisk, og hvor mange værker stadig er bundet op på biomasse eller naturgas.
Selskabets forretningsmæssige pointe er enkel: at købe el, når den er billig, og bruge varmen, når behovet – og typisk elprisen – er høj.
Som Polar Night Energys kommercielle direktør Annette Höglund-Dönnes forklarer, er “forsinkelsen” mellem elindkøb og varmelevering selve fordelen.
Hvorfor sandbatterier kan blive fjernvarmens næste store investeringscase
Teknologien fungerer i praksis som en gigantisk termokande: strøm fra nettet opvarmer stenmaterialet til meget høje temperaturer, og isoleringen holder på varmen i dage eller uger, før den via varmevekslere sendes ud i fjernvarmen.
Netop her ligger et potentiale, fordi varme er lettere og billigere at lagre end elektricitet, og fordi mange fjernvarmesystemer kan absorbere store varmemængder uden at kræve dyre elnetudbygninger.
Loviisan Lämpö sigter efter at løfte sandbatteriets andel af varmeproduktionen til 55-60% i årets første måneder, op fra omkring 30% i 2025.
Samtidig fremhæver Oxford-professor Jan Rosenow, at teknologien kan skaleres uden sjældne jordarter og kan lagre energi i langt længere tid end klassiske lithium-ion-batterier.
Begrænsningen: varme er ikke strøm – endnu
Sandbatterier adresserer især varmebehovet, ikke elbalancering direkte.
Kritikken går blandt andet på lav energitæthed og udfordringer ved effektivt at konvertere varme tilbage til elektricitet.
Alligevel illustrerer Pornainen, hvorfor elektrotermisk lagring kan blive et centralt – og billigere – supplement i energisystemer med meget vind og sol, især i lande med udbredt fjernvarme.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
