Officielle væksttal dækker over stigende underskud, pres på energindtægter og en civil økonomi, der taber fart – mens eksperter advarer om, at økonomisk modvind kan øge Kremls incitament til at eskalere.
Rusland fremviser igen økonomisk vækst, men bag de pæne overskrifter bliver krigsøkonomien mere skævt fordelt og mere sårbar.
Langtrækkende ukrainske droneangreb på raffinaderier og lagre rammer en central indtægtsmotor, samtidig med at inflation og høje renter presser den del af økonomien, der ikke lever af forsvarsordrer.
Flere analytikere vurderer derfor, at Rusland udvikler sig til en to-delt økonomi, hvor militærsektoren holdes kunstigt oppe af staten, mens husholdninger og civile virksomheder mærker forværringen.
Det oplyser CNBC.
Vækst på papiret – men krigsbudgettet driver maskinen
Ifølge officielle tal voksede BNP 1,3 pct. i andet kvartal målt år over år, og 0,6 pct. i første halvår.
Det overgår myndighedernes egne forventninger og afspejler især højere offentligt forbrug på det militærindustrielle kompleks samt et løft i olie- og gaspriserne.
Men væksten beskriver i stigende grad en økonomi, der er omdirigeret mod krig: Aktivitet og job skabes dér, hvor staten bestiller kampvogne og ammunition, mens den bredere produktive base svækkes af mangel på arbejdskraft, høje finansieringsomkostninger og svagere privat efterspørgsel.
Olieindtægter under pres og et underskud, der vokser
Den mest afslørende temperaturmåling er ifølge flere økonomer underskud og inflation.
Olie- og gasindtægter udgjorde i første halvår 2026 kun 64 pct. af niveauet to år tidligere – et fald der kædes sammen med vedvarende angreb på raffineringskapacitet og skærpede vestlige sanktioner, herunder et lavere EU-prisloft og tiltag mod den såkaldte skyggeflåde.
Samtidig peger vurderinger på, at Rusland er på vej mod at fordoble budgetunderskuddet i forhold til 2025, der i forvejen lå markant over 2024.
Det øger behovet for højere skatter, subsidieret kredit og regnskabstekniske greb for at holde hjulene i gang.
Inflationen vender tilbage – og kan ændre Kremls kalkule
Inflationen var tæt på 4 pct. mod slutningen af sidste år, men presset ser ud til at vende tilbage, mens forbrugerne skifter mod billigere varer.
Finansielt har Kreml flere håndtag: hårdere beskatning af energisektoren, forsøg på ekstern finansiering eller brug af dele af de omtrent $300 mia. reserver, der vurderes at være uden for vestlige frysninger.
Men en aggressiv brug af reserver kan undergrave tilliden til centralbanken og gøre inflationskampen dyrere.
Og paradoksalt kan økonomisk forværring – snarere end at tvinge Rusland til forhandling – øge incitamentet til at intensivere krigen, før ressourcerne slipper op.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
