Forslaget skal dæmpe pres fra Washington og gøre offentligheden til medinvestor i AI-boomet – men rejser spørgsmål om regulering, konkurrence og statens rolle i private techgiganter.
OpenAI har foreslået, at den amerikanske stat overtager en ejerandel på 5% i selskabet som led i en bredere model, hvor Washington får tilsvarende andele i flere førende amerikanske AI-udviklere.
Trækket kommer, mens politisk pres på AI-selskaber vokser – især omkring cybersikkerhed og geopolitisk konkurrence fra Kina.
Med OpenAIs seneste værdiansættelse vil 5% alene repræsentere en gigantisk statslig post.
Samtidig peger forslaget på en ny type “samfundskontrakt” mellem Big Tech og staten.
Det oplyser CNBC.
En ejerandel som politisk ventil – og som signal til markedet
En ejerandel på 5% vil ifølge oplysningerne være omkring 42,6 mia. dollar værd, baseret på OpenAIs post-money-værdiansættelse på 852 mia. dollar efter en stor finansieringsrunde i marts.
For OpenAI er den politiske logik åbenlys: Når AI vurderes som kritisk infrastruktur, bliver det sværere at holde staten helt ude.
Sam Altman har argumenteret for, at en offentlig økonomisk interesse er den bedste måde at “dele opsiden” af AI på.
Men modellen kan også læses som en strategisk afværgemanøvre.
Washington er i stigende grad bekymret for sårbarheder i avancerede modeller og for, at billige kinesiske open source-modeller nærmer sig amerikanske topmodeller i kapabilitet.
I det lys kan et statsligt medejerskab fungere som både kontrolmekanisme og incitament: Staten får økonomisk opadside, mens selskaberne kan opnå politisk goodwill og mere stabile rammer.
Trumps statskapitalisme: Fra Intel til AI
Forslaget passer ind i en tydelig linje under Trump-administrationen, der tidligere har taget ejerandele i private virksomheder i strategiske sektorer.
Regeringen fik blandt andet 10% af Intel efter en investering på 8,9 mia. dollar i august sidste år, og Trump har siden udtrykt, at han burde have krævet en større andel.
Den samme tænkning overføres nu til AI, som Trump har kaldt “en smuk ting”, der kan gøre amerikanerne til partnere i revolutionen.
Hvis en statslig “vehicle” eller en slags offentlig formuefond faktisk ender med at eje andele på tværs af OpenAI, Anthropic, Google og Meta, kan det ændre konkurrencelogikken: Staten vil både være regulator og medejer.
Det kan give et nyt lag af politisk risiko – men også en implicit statslig rygdækning, som investorer kan tolke som et kvalitetsstempel.
Konsekvensen: Mere sikkerhed – eller mere afhængighed?
Udviklingen sker samtidig med, at eksportkontrol og sikkerhedskrav allerede påvirker produktadgang: Anthropic lukkede midlertidigt for sine mest avancerede modeller for at efterleve et regeringsdirektiv, før adgangen blev genåbnet efter tiltag, der imødekom politiske bekymringer.
Det illustrerer, at Washington allerede har håndtag – ejerandele vil gøre dem stærkere.
For Europa og Danmark er signalet centralt: USA bevæger sig mod en model, hvor national sikkerhed, industripolitik og techkapital smelter sammen.
Det kan accelerere kapløbet om at forme AI’s økonomiske gevinster – og gøre global AI mere blokopdelt.
Relaterede artikler:
Goldman advarer om ny renterisiko: Her er de mest effektive værn mod et rentestød
10 år efter Brexit: Pundet hænger fast – og økonomien betaler prisen for usikkerheden
Olieprisen falder efter USA-licens til iransk olie: Markedet priser afspændingen ind
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
