Brent bryder over 90 dollar igen efter 11. nat i træk med amerikanske angreb mod Iran – og markedet begynder at prise flere renteforhøjelser ind.
Oliepriserne stiger markant onsdag morgen, efter at USA for 11. nat i træk har gennemført angreb mod Iran.
Samtidig fremhæver USA’s udenrigsminister Marco Rubio, at Hormuzstrædet fortsat er det centrale stridspunkt, fordi Iran ifølge USA kræver ret til at kontrollere sejlruten.
Brent handler tæt på 94 dollar, og prisstigningen genantænder investorernes frygt for, at dyr energi igen kan løfte inflationen og tvinge centralbankerne til at holde renterne højere i længere tid.
Det oplyser CNBC.
Hormuz: geopolitisk risikopræmie vender tilbage
Brent futures ligger omkring 4% højere ved 94,23 dollar, mens WTI stiger 3,8% til 87,46 dollar.
Det er bevægelser, der typisk signalerer, at markedet igen lægger en tydelig geopolitisk risikopræmie ind i prisen – ikke kun på grund af den aktuelle militære eskalation, men fordi den handler om en af verdens mest kritiske energikorridorer.
Hormuzstrædet er en flaskehals for global oliehandel, og blot udsigten til forstyrrelser kan løfte priserne hurtigt, længe før der ses konkrete leveranceudfald.
USA’s Central Command oplyser, at de seneste angreb har ramt iranske militære operationscentre samt maritime kapaciteter, hangarer, dronefaciliteter og logistik – med målet at svække Irans evne til at true kommerciel skibsfart.
Rubio siger samtidig, at USA fortsat er indstillet på diplomati, men at der ikke er gennembrud i forhandlingerne.
Inflation og renter: olieprisen bliver igen en makrofaktor
Når Brent lukker over 90 dollar for første gang i mere end en måned, ændrer det hurtigt investorernes fokus fra vækstafmatning til inflation.
Deutsche Banks Jim Reid peger på, at frygten for et bredere stagflationschok blusser op, og at markedsforventningerne til en mere “høgagtig” Federal Reserve er steget.
CME’s FedWatch viser onsdag morgen, at pengemarkedet priser en 24,1% sandsynlighed for en renteforhøjelse i juli og 69% for mindst en kvartpointforhøjelse i september.
Flere samtidige forsyningsrisici – også uden for Mellemøsten
ING fremhæver, at uroen ikke stopper i Mellemøsten.
I Sortehavet er Ruslands CPC-terminal stoppet med at modtage olie fra Kasakhstan, og lastninger er suspenderet efter fortsatte angreb på tankskibe.
Terminalens volumener er betydelige, med omkring 1,7 mio. tønder om dagen lastet i juni, og en længere suspension kan tvinge Kasakhstan til at skrue ned for produktionen.
Kombinationen af Hormuz-risiko og sorte-havs-forstyrrelser gør oliemarkedet mere sårbart – og øger sandsynligheden for, at energipriser igen bliver den afgørende joker for både inflation og renter.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
