Brent dykker tæt på 4% efter signaler om forhandlinger mellem USA og Iran. Investorerne balancerer håb om genåbnet sejlrute mod truslen om eskalation.
Oliepriserne faldt markant torsdag, efter at markederne tog bestik af, at USA afventer Irans svar på et forslag, der kan stoppe krigen og åbne Hormuz-strædet igen.
Brent faldt til omkring 97 dollar pr. tønde, mens den amerikanske WTI nærmede sig 91 dollar.
Prisfaldet afspejler, at investorerne ser en realistisk mulighed for deeskalation – men også at risikopræmien hurtigt kan vende tilbage, hvis forhandlingerne bryder sammen.
Samtidig er signalerne fra Washington og Teheran modstridende og understreger, hvor skrøbelig situationen er.
Det oplyser CNBC.
Hormuz: Verdens vigtigste olie-flaskehals
Hormuz-strædet er en af energimarkedets mest kritiske chokpunkter: Selv udsigt til begrænsninger i sejladsen kan løfte olieprisen, fordi alternativ transport er dyrere og langsommere, og fordi raffinaderier og handelshuse typisk øger lager- og forsikringsdækning.
Derfor reagerer prisen også omvendt, når markedet aner en åbning.
Med Brent under 100 dollar igen viser torsdagens bevægelse, at forventningen om bedre adgang – og dermed mere stabil fysisk forsyning – på kort sigt vejer tungere end frygten for egentlige leveringsafbrydelser.
Et udkast til aftale – og en hård retorik
Irans udenrigsministerium oplyser, at Teheran stadig gennemgår det amerikanske forslag og vil give svar via mæglere i Pakistan.
Samtidig har præsident Donald Trump skrevet, at den amerikanske offensiv ”vil være slut”, hvis Iran accepterer betingelserne, mens han også truede med bombardement ”på et meget højere niveau”, hvis der ikke kommer en fredsaftale.
Den kombination af gulerod og stok gør det vanskeligt for markedet at fastslå, om der er tale om reelle fremskridt eller taktisk pres.
Konsekvensen for inflation, renter og aktier
Hvis konflikten trækker ud, kan en højere oliepris bide sig fast og ramme både inflation og vækst – og dermed centralbankernes renteplaner.
Citi-strateg Scott Chronert peger på, at varigheden er afgørende for ”fremtidige vækstforventninger” og for, hvordan det påvirker ”Feds tænkning” om renter.
For investorer betyder det, at energipriserne igen kan blive et styrende makrotema på tværs af aktier, kredit og valuta.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
