En tæt folkeafstemning om at genoptage EU-forhandlinger bliver et opgør mellem valuta- og rentestabilitet på den ene side – og fiskeri, suverænitet og sikkerhedspolitik på den anden.
Island går lørdag til en rådgivende folkeafstemning om at genoptage forhandlingerne om EU-medlemskab, og meningsmålinger peger på et løb, der kan blive afgjort på marginalerne.
Et ja vil ikke automatisk gøre Island til EU-medlem, men åbner for nye tiltrædelsesforhandlinger og senere en ny folkeafstemning om en aftale.
Afstemningen får ekstra tyngde, fordi den falder sammen med øget geopolitisk rivalisering i Arktis og en voksende debat om Islands økonomiske sårbarhed.
Det oplyser CNBC.
Valuta, renter og en lille økonomis store pris
I debatten fylder økonomien tungt: En central drivkraft er ønsket om at mindske ustabilitet i egen valuta og de høje renter, som præger en lille, åben økonomi med store udsving i kapitalstrømme.
Finansprofessor Jon Danielsson peger på euroen som det reelle mål og siger, at “for islændingene er nøglespørgsmålet ved at blive medlem euroen og at slippe væk fra ustabiliteten i sin egen valuta og meget høje renter.” Det er et klassisk dilemma: Euroen kan give lavere risikopræmier og mere forudsigelige finansieringsvilkår, men den vil også begrænse national pengepolitisk fleksibilitet.
Samtidig står Island allerede tæt på EU via EØS-aftalen med adgang til det indre marked og via Schengen-samarbejdet.
Det reducerer de umiddelbare handelsgevinster ved medlemskab, men skærper til gengæld fokus på de områder, der stadig er “udenfor pakken”: valuta, fiskeri og politisk indflydelse i EU’s beslutninger.
Fiskeriet: Økonomisk rygrad og politisk rødt flag
Modstanden samler sig især om fiskeriet, som i islandsk politik har en næsten identitetsskabende betydning.
Island har tidligere ført hårde konflikter med EU-lande om kontrol over fiskeressourcer, og netop spørgsmålet om kvoter og adgang til farvande kan blive den mest eksplosive del af en eventuel forhandling.
Danielsson vurderer da også, at befolkningens accept i sidste ende vil afhænge af, om EU kan levere betingelser, der beskytter fiskerierhvervet.
Arktis, Grønland og sikkerhed: EU som strategisk anker
Sikkerhedsdimensionen er blevet mere markant, efter at Donald Trump igen har presset på for amerikansk kontrol over Grønland.
Politolog Eiríkur Bergmann vurderer, at argumenterne i realiteten også kan ramme Island – med den forskel, at landet er formelt selvstændigt.
Island er NATO-medlem uden egen hær og ligger ved GIUK-gabet, en strategisk flaskehals mellem Arktis og Atlanten.
I et mere uforudsigeligt sikkerhedsbillede kan et tættere EU-spor derfor også læses som et forsøg på at sprede risikoen – økonomisk og geopolitisk – før næste islandske valg senest i 2028.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
