Austan Goolsbee ser et længerevarende energichok, der presser importafhængige økonomier, mens AI-optimisme kan få markederne til at løbe foran den reale produktivitetsgevinst.
Energipriserne er faldet fra de højeste niveauer, men ligger fortsat markant over niveauet før krigen i Iran – og det kan blive en mere sejlivet inflationskilde, end markederne havde indregnet.
Det siger Chicago Fed-chef Austan Goolsbee, der advarer om et klassisk stagflationschok i asiatiske økonomier, som i høj grad er afhængige af importerede energikilder.
Samtidig løfter han et andet risikoscenarie: at forventninger til kunstig intelligens kan puste til aktivpriser og efterspørgsel, før produktivitetsgevinsterne materialiserer sig.
Det oplyser CNBC.
Energiimportører rammes hårdest
Goolsbees pointe er, at energiinflationen “har varet længere end forventet”, og at futures-markedet i begyndelsen prissatte et hurtigere fald i energipriserne.
Men selv om olieprisen har fået et pusterum på tegn på fremskridt i fredsforhandlinger mellem USA og Iran, er niveauerne stadig et hak op fra før konflikten: Brent omkring 96 dollar pr. tønde og WTI omkring 90 dollar mod henholdsvis 72 og 67 dollar før angrebene.
For asiatiske økonomier er problemet dobbelt.
Dyrere energi slår direkte igennem på importregningen og dermed virksomhedernes omkostninger og husholdningernes købekraft, mens centralbankerne får sværere ved at stimulere vækst uden at forværre inflationen.
Det er netop kernen i stagflation: høj inflation kombineret med lavere vækst – en cocktail, der typisk giver større udsving i valutaer, renter og kreditspænd.
Fed-signalet: Inflation skal bevises midlertidig
Goolsbee kobler advarslen til sin egen pengepolitiske linje.
Han stemte imod Feds sidste rentenedsættelse i 2025, fordi han ville se tydeligere beviser for, at inflationen ikke blev vedvarende.
Hans konklusion i dag er klar: “Jeg fortryder ikke at stemme imod … fordi inflationen ikke har vist sig så midlertidig, som det blev annonceret i begyndelsen.”
Alligevel åbner han for lavere renter over tid, hvis inflationen igen bevæger sig mod Feds 2%-mål.
For investorer betyder det, at energiprischokket – ikke mindst via transport, kemi og industriproduktion – kan blive en afgørende faktor for timing af rentekurvens næste skridt.
AI-eufori kan skabe kortsigtet overophedning
Ud over energi peger Goolsbee på en mere markedsdrevet risiko: at finansmarkederne forskudter fremtidige AI-produktivitetsgevinster ind i nutidens aktiepriser og formueeffekt.
Hvis stigende aktiekurser får forbruget til at accelerere, eller hvis datacenter-investeringer presser priserne på el, byggeri og arbejdskraft, kan det løfte inflationen, før produktiviteten for alvor løfter udbudssiden.
Det er et scenarie, centralbanker – i USA såvel som i Asien – nu skal holde øje med.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
