Gasprisen er tilbage på niveauer, der sidst blev set under energikrisen i 2022. Det kan løfte el- og varmepriser og lægge nyt pres på virksomheder med højt energiforbrug.
Europæiske gaspriser er skudt i vejret til det højeste niveau siden 2022, og markedet priser igen en vinter med en skrøbelig forsyningsbalance ind.
Når referenceprisen i Europa løfter sig så markant, kan det hurtigt slå igennem på alt fra elpriser og fjernvarme til energitunge virksomheders omkostninger.
For danske husholdninger er signalet især relevant, fordi højere gas ofte trækker elprisen op via gasfyrede kraftværker i nabolandene.
Det oplyser Bloomberg.
Prisen flytter sig på frygt og kulde
Ifølge Bloomberg steg europæiske benchmark-futures til over 97 euro pr. megawatt-time, og bevægelsen kom samtidig med udsigt til koldere vejr på tværs af kontinentet.
Mekanismen er velkendt: når temperaturen falder, stiger efterspørgslen efter opvarmning, og gasmarkedet bliver mere følsomt over for selv små forstyrrelser i import eller infrastruktur.
En anden driver er global konkurrence om de samme LNG-laster.
Hvis Asien får en kold start på vinteren, kan budkrigen om flydende naturgas presse Europa til at betale mere for at sikre leverancer.
Det gør prisen mere volatil, også selv om der ikke opstår egentlige afbrydelser.
Hvorfor Danmark stadig mærker TTF
Selv om Danmark gradvist har skruet ned for gas i energisystemet, er prissmitten ikke væk.
Elprisen i Nordvesteuropa bestemmes ofte af den dyreste nødvendige produktion, og i mange timer er det gasfyret el i regionen.
Derfor kan en stigning i gasprisen løfte elprisen, som danske virksomheder møder på spotmarkedet, og som påvirker variable el-aftaler.
For industrien betyder det, at energi igen kan blive en konkurrenceparameter: virksomheder med mulighed for at flytte forbrug, afdække priser eller skifte brændsel står stærkere end dem, der køber ind til dagspris.
Og for fjernvarmeselskaber med gas som marginal brændsel kan prisstigningerne presse varmepriserne i den kommende sæson.
Det vigtigste signal de næste uger
To ting bliver afgørende at holde øje med: vejrudsigter og markedets adgang til ekstra forsyning.
Hvis kulden bider sig fast, kan lagerudtræk accelerere, og prisen kan forblive høj gennem vintermånederne.
Omvendt kan selv små tegn på mere udbud eller lavere efterspørgsel give store prisfald, fordi en del af stigningen er risikopræmie.
For danske aktører er konklusionen derfor mindre om én bestemt pris og mere om behovet for fleksibilitet og risikostyring, mens energimarkedet igen bliver nervøst.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
