Knap 19.000 ansøgninger i år viser, hvor hurtigt højere gas- og oliepriser flytter investeringer mod elbaseret varme.
Der er stadig et stærkt run på varmepumper, og det presser den statslige Varmepumpepulje, som igen nærmer sig at være tømt.
Ifølge Børsen har knap 19.000 danskere i år søgt om støtte, og selv en sommerlig kapitalindsprøjtning har ikke fjernet presset på ordningen.
Det er et klart tegn på, at højere priser på gas og olie allerede flytter investeringer i både husholdnings- og småerhvervsøkonomi fra fossil til el.
Det oplyser Børsen.
Tilskuddet virker som prissignal
Varmepumpepuljen giver et fast tilskud til boligejere, der skifter fra olie, gas, elvarme eller biokedel til varmepumpe, så længe boligen ikke ligger i et område med fjernvarme eller planlagt fjernvarme.
Tilskuddet er 27.000 kr. til både luft til vand og jordvarme for boliger under 400 m2, og puljen fordeles efter først til mølle.
Det fremgår af Energistyrelsens vejledning på SparEnergi.
Når energipriserne stiger, bliver tilbagebetalingstiden på en varmepumpe kortere, og et kontant tilskud reducerer samtidig risikoen for at gå i gang.
Det gør ordningen til et prissignal: Den forstærker husholdningernes incitament til at investere, netop når fossile brændsler bliver dyrere og mere usikre.
For mange husstande er beslutningen også en finansieringsøvelse: investeringen skal kunne løftes her og nu, mens gevinsten kommer over flere vintre.
Det gør puljens størrelse og timing afgørende.
Varmepumper flytter Danmark væk fra gas
Det kan ses i de underliggende tal for opvarmning.
Danmarks Statistik opgør, at antallet af bygninger opvarmet med varmepumpe steg til 258.000 pr. 1. januar 2024 fra 222.000 året før, mens bygninger opvarmet med naturgas faldt til 323.000 fra 342.000.
Det fremgår af Danmarks Statistik.
Udviklingen peger på, at investeringsbeslutningen ikke kun handler om klima, men også om robusthed i privatøkonomien: mindre eksponering mod volatile gaspriser og færre ubehagelige overraskelser på varmeregnskabet.
Det næste, markedet kigger efter
Puljens tempo betyder, at forbrugere og installatører får et tilbagevendende kapløb om midlerne, hvilket kan give stop start i ordrebøgerne.
I juli 2026 åbnede puljen igen med 200 mio. kr. i ekstra midler, efter at den lukkede 11. maj 2026, fordi der var fuldt afløb.
Det oplyser Energistyrelsen.
For investorer og virksomheder i værdikæden bliver de vigtigste signaler derfor: hvor hurtigt midlerne igen bliver reserveret, om elpriserne holder sig stabile, og om lokale fjernvarmeplaner ændrer kundernes mulighed for at få tilskud.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
