Forventninger om højere renter får banker til at hæve barren for lån, mens eurozonens vækst stadig er skrøbelig.
Det kan give ECB en mere forsigtig kurs – men øger også risikoen for fejlskøn.
Eurozonens pengepolitik er på vej ind i et nyt minefelt: Inflationen er igen på vej op, men økonomien viser kun svag vækst.
Samtidig strammer finansielle forhold allerede til, fordi markederne forventer renteforhøjelser, og banker reagerer ved at gøre det sværere at få lån.
Det kan i praksis bremse efterspørgslen, før ECB overhovedet trykker på renteknappen.
Dilemmaet er, om banken skal levere de rentestigninger, markedet allerede har indregnet, eller om stramningen i privat sektor gør en del af arbejdet.
Det oplyser CNBC.
Markedet har taget forskud på stramningen
Ifølge Goldman Sachs-økonom Alexandre Stott er “transmissionen” af strammere politik allerede i gang via forventningerne til en højere styringsrente.
Det ses især i bankernes kreditpolitik, hvor udlån traditionelt spiller en større rolle for virksomhedernes finansiering i euroområdet end i USA.
Når bankerne strammer lånestandarder, rammer det derfor hurtigt investeringer og likviditet i realøkonomien – ikke mindst i kapitaltunge sektorer og blandt mindre virksomheder, der er mest afhængige af banklån.
Markedet priser en høj sandsynlighed for en renteforhøjelse på 25 basispoint på mødet 11. juni og en betydelig chance for endnu et skridt i september.
Jo mere entydige forventningerne bliver, desto mere risikerer ECB at være låst af sin egen kommunikation: Hvis banken ikke leverer, kan det svække troværdigheden; hvis den leverer for hårdt, kan den forstærke en nedtur.
Energiinflation presser – men væksten er tynd
Inflationen er steget til 3% i april, drevet af energipriser i kølvandet på Iran-krigen og forstyrrelser i energiinfrastruktur.
Det gør situationen ubehageligt stagflationslignende, som også Berenbergs Holger Schmieding peger på, fordi højere energiregninger samtidig æder husholdningernes råderum og dæmper forbruget.
Eurozonens vækst var kun 0,1% i første kvartal, og især Tyskland og Italien fremhæves som sårbare over for et længerevarende energichok.
Det styrker argumentet for en gradvis tilgang.
ECB’s balancegang: troværdighed mod recession
Vicepræsident Luis de Guindos signalerer en åben, dataafhængig proces, mens Bank of France-chef François Villeroy de Galhau understreger, at ECB vil gøre det nødvendige for at bringe inflationen tilbage mod 2%.
Spændet mellem de to budskaber afspejler, at en del af stramningen kan komme “udefra” via kreditkanalen – men at ECB stadig kan blive nødt til at levere mindst nogle af de ventede rentestigninger for at fastholde inflationsforventningerne.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
