Albert Manifold afviser anklager om aggressiv adfærd som “løgn” og retter skarp kritik mod anonyme kilder, efter BP’s bestyrelse har fjernet ham med henvisning til alvorlige governance-bekymringer.
BP har afsat bestyrelsesformand Albert Manifold efter knap otte måneder på posten, med henvisning til “alvorlige bekymringer” om governance-standarder, tilsyn og adfærd.
Manifold afviser anklager om aggressiv optræden over for kolleger og beskriver dele af fortællingen som løgn.
Sagen udstiller en ny og potentielt dyr uro i toppen af den britiske energigigant, hvor investorer typisk kræver ro, klar ledelse og skarp risikostyring.
Konflikten rammer samtidig ind i en bredere debat om bestyrelsers ansvar for kultur og adfærd — ikke kun strategi og regnskab.
Det oplyser CNBC.
En usædvanligt hård afsked – og et signal til markedet
At en formand fjernes med så kort anciennitet er i sig selv et dramatisk signal.
Når BP’s bestyrelse samtidig peger på governance, tilsyn og conduct, bliver det mere end en personlig sag: Det antyder, at bestyrelsen vurderer, at tillid og arbejdsform i toppen kan true selskabets styring.
For et børsnoteret olie- og gasselskab med store projektrisici, sikkerhedskrav og politisk eksponering er governance ikke en “blød” disciplin, men en del af det, der skal beskytte værdierne.
Manifolds modangreb: Anonyme kilder og magten over fortællingen
Flere medier har beskrevet, at Manifold skulle have optrådt aggressivt over for forskellige kolleger, med henvisning til anonyme kilder.
Manifold accepterer beslutningen om at blive fjernet, men afviser, at hans adfærd kan reduceres til rygter, og understreger, at han “pressede hårdt og udfordrede folk direkte” i rollen.
I en skarp udtalelse skriver han, at han ikke accepterer, “at der kan fortælles løgne om mig, og at nogen skal have lov til at gemme sig bag anonymitet, når de kommenterer på min tid hos bp.” Det sætter fokus på et klassisk spændingsfelt: Bestyrelsers behov for diskretion kontra markedets krav om transparens.
Hvad der står på spil for BP nu
På kort sigt handler sagen om stabilitet: BP skal demonstrere, at bestyrelsen har styr på interne processer og ledelseskultur, så strategiske prioriteringer ikke drukner i personkonflikter.
På lidt længere sigt kan udfaldet få betydning for, hvor stramt bestyrelsen vil styre topledelsen, og hvordan man fremover håndterer adfærds- og governance-sager.
I et marked, hvor energiselskaber konstant vurderes på både kapitaldisciplin og omdømme, kan den næste formand få en vanskelig opgave: at genskabe ro — og samtidig vise, at standarderne ikke er til forhandling.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
