Oliechok efter lukning af Hormuzstrædet presser eurozonens prisudvikling op, og ECB signalerer vilje til at stramme for at undgå en ny inflationsrunde i lønninger og forventninger.
Eurozonens inflation er igen blevet et nervøst omdrejningspunkt for investorerne, efter at krigen mellem USA, Israel og Iran har sendt energipriserne kraftigt op.
Frankrigs centralbankchef og ECB-rådsmedlem François Villeroy de Galhau lover, at centralbanken vil gøre, hvad der kræves, for at bringe inflationen tilbage mod 2%-målet.
Samtidig reagerer obligationsmarkederne med højere renter, mens markedet i stigende grad indpriser renteforhøjelser allerede til juni.
Konflikten rammer Europa særligt hårdt som nettoimportør af energi.
Det oplyser CNBC.
Energichokket: først olie, så inflation – og nu markedets nervøsitet
Kernen i chokket er den effektive lukning af Hormuzstrædet, der har løftet oliepriserne og derigennem brændstofpriser på benzin, diesel og jetfuel.
Det giver et klassisk “førsterunde”-inflationsstød, som hurtigt slår igennem på transport og produktion og kan tvinge regeringer til indgreb, hvis husholdningernes købekraft presses.
Men det er obligationsmarkedet, der lige nu fungerer som tidlig advarselslampe.
Den tyske 10-årige Bund-rente er steget omkring 32 basispoint siden krigens start, og udsvingene er endnu større i flere andre eurolande.
Stigende renter afspejler investorernes forventning om højere inflation og en mere høgeagtig ECB – en kombination, der kan stramme de finansielle vilkår for både stater og virksomheder.
ECB’s røde linje: ingen “anden runde” i løn og forventninger
Villeroy de Galhau understreger, at ECB vil forhindre, at energichokket bider sig fast via lønkrav og inflationsforventninger.
Det er netop “andenrundeeffekter”, der kan gøre et midlertidigt prisstød til et bredt inflationsproblem.
Derfor holdt ECB senest styringsrenten i ro på 2%, fordi man manglede data for kerneinflation, forventninger og lønvækst.
Udgangspunktet før konflikten var mere roligt: inflationen havde været nede på 1,9% og dermed under målet, men steg til 3% i april fra 2,6% i marts.
Hvis den bevægelse fortsætter, øges presset for at handle hurtigt.
Investorerne forbereder sig på renteløft – med betydning for hele økonomien
Ifølge LSEG indpriser markedet overvældende sandsynligt en renteforhøjelse på ECB’s junimøde og samlet mindst 50 basispoint inden årets udgang.
Det skærper risikoen for dyrere finansiering, svagere boligmarked og lavere investeringer – men er samtidig den pris, ECB kan være villig til at betale for at fastholde troværdigheden om 2%-målet.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
