En ny undersøgelse viser, at langt de fleste EU-virksomheder fastholder eller udvider forsyningskæder i Kina, drevet af tempo, omkostninger og et stadig mere automatiseret industrimaskineri.
Europæiske virksomheder holder i stort omfang fast i Kina som produktions- og indkøbsbase – og flere udvider endda deres forsyningskæder i landet.
En ny undersøgelse fra EU’s handelskammer i Kina peger på, at ambitionen om at reducere afhængigheden af Kina i praksis kolliderer med en hård konkurrenceøkonomi.
Samtidig ændrer automatisering og kinesisk kontrol over logistikken spillereglerne for globale leverandørkæder.
Det oplyser CNBC.
Tal der udfordrer Europas Kina-strategi
Ifølge undersøgelsen svarer 68% af de adspurgte virksomheder, at de enten bliver i Kina eller udvider.
Næsten en tredjedel hjemtager yderligere aktiviteter til Kina (“onshoring”), mens 37% ikke har ændret strategi de seneste to år.
Kun 7% flytter indkøb eller produktion ud af landet eller etablerer alternative produktionsbaser.
Det gør især indtryk, fordi “de-risking” ellers har været et bærende begreb i både europæisk og amerikansk Kina-politik.
Handelskammerets præsident Jens Eskelund siger da også direkte, at man ikke ser det som et dominerende tema: “Vi ser ikke, at de-risking bliver et tema”.
I praksis peger tallene på, at markedslogik – pris, kvalitet og leveringstid – trækker i retning af større, ikke mindre, Kina-integrering.
Automatisering gør lønnen mindre vigtig – og tempoet højere
En central forklaring er omkostninger.
Kina har længe været konkurrencedygtig på løn, men nu forskydes fordelen mod automation, hvor fabrikkerne kan producere hurtigere og mere stabilt med færre mennesker.
Roland Berger-partner Denis Depoux fremhæver, at lønomkostningen bliver mindre relevant, fordi robotter tager over, og at produktionshastigheden kan stige markant, selv om investeringen er højere i starten.
Det skærper udfordringen for europæiske producenter: Når kinesiske fabrikker kan køre døgnet rundt og skalere hurtigere, bliver “Kina som leverandør” ikke kun et spørgsmål om pris, men også om time-to-market.
Logistikken flytter mod Kina-kontrol
Skiftet påvirker også globale logistikstrømme.
Ifølge Kuehne+Nagel oplever branchen, at mere forretning “styres, besluttes, fragtes og betales” fra Kina, særligt inden for elbiler, batterier og forbrugerelektronik.
Det betyder, at europæiske virksomheder ikke blot konkurrerer mod kinesiske produkter, men i stigende grad konkurrerer på et marked, hvor værdikædens nerver – leverandører, hastighed og koordinering – samles i Kina.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
