Stigende energiomkostninger spreder sig som en skjult skat i økonomien og rammer især mindre virksomheder, der har svært ved at sende regningen videre.
Diesel- og jetbrændstofpriserne er steget markant siden krigen mellem USA og Iran brød ud, og konsekvenserne kan nu mærkes langt ud over energimarkedet.
Flere store selskaber har allerede reageret ved at hæve priser eller indføre brændstoftillæg, mens mindre virksomheder oplever et hårdt pres på indtjeningen.
Samtidig advarer investorer og økonomer om, at højere energiomkostninger hurtigt kan dæmpe forbrugernes appetit og sænke væksten.
Markedet står dermed over for en bredere inflationær regning, som kan være svær at afbøde politisk.
Det oplyser CNBC.
Store aktører lægger gebyrer på – små kæmper med marginerne
De hurtigst stigende brændstofudgifter får allerede virksomheder til at justere prisskiltene.
United Airlines og JetBlue har i denne uge hævet priserne på bagage, og Amazon har annonceret et brændstoftillæg på 3,5% for sælgere.
JetBlue forklarer, at selskabet løbende vurderer, hvordan stigende omkostninger kan håndteres, mens basepriser holdes konkurrencedygtige.
For mindre virksomheder er situationen mere prekær.
Flytte- og transportvirksomheden College Hunks Hauling Junk and Moving oplever, at brændstofudgifter historisk har udgjort 3-5% af omsætningen, men nu er fordoblet til 6-10% siden krigens start.
Selskabet frygter, at prisstigninger kan sende kunderne mod billigere alternativer og efterlade en større vognpark underudnyttet.
Energipriserne fungerer som en “skat” på forbrugerne
Når diesel og jetfuel bliver dyrere, løfter det omkostninger i transport, produktion og detailhandel – og ender hos forbrugeren.
MassMutual Wealths investeringschef Daken Vanderburg peger på, at højere energipriser virker som en skat, fordi de forplanter sig gennem mange varer og services.
Ved en kortvarig forstyrrelse kan husholdningerne trække på opsparing, men en længere konflikt kan få forbrugerne til hurtigt at skære i det discretionary forbrug, hvilket bremser væksten.
Fed og politikere har færre værktøjer, hvis chokket bider sig fast
I modsætning til tidligere kriser er der færre oplagte politiske redskaber til at dæmpe slaget.
Federal Reserve står samtidig i et dilemma: Rentenedsættelser kan stimulere, men risikerer at puste til inflationen.
Fed-formand Jerome Powell har dog signaleret, at han ikke ser grund til renteforhøjelser, da kortvarige oliechok ofte ses igennem, når de langsigtede inflationsforventninger vurderes.
Samlet set øger det risikoen for, at virksomheder og forbrugere i højere grad selv må absorbere et vedvarende omkostningspres.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
