Raffinaderierne kører tæt på maks, lagrene er lave og den strategiske oliereserve er udhulet – det gør energichokket mere sejt, selv hvis kampene dæmpes.
USA mærker allerede et nyt energiprischok fra krigen med Iran, og denne gang står økonomien mere ubeskyttet end ved krigens første fase i marts.
Benzinpriserne er steget markant på få dage, men det er især diesel – økonomiens transportbrændstof – der risikerer at brede prisstigningerne ud i resten af samfundet.
Samtidig er flere af de bufferzoner, der tidligere tog toppen af udsvingene, slidt ned: lagre, raffinaderikapacitet og den strategiske oliereserve.
Selv med en mere begrænset konflikt kan det presse amerikanernes købekraft hen over sommeren.
Det oplyser CNBC.
Diesel er “livsblod” – og dyrere at få ned igen
På overfladen ligner situationen marts: olieprisen hopper, og priserne ved tanken følger med.
Men dieselmarkedet reagerer mere skævt, fordi prisfald på råolie ikke nødvendigvis slår igennem med samme kraft i destillater.
CNBC fremhæver Rabobanks Christian Lawrence, der kalder diesel “livsblodet i USA’s økonomi”, og pointen er central: Diesel indgår direkte i fragt, detaildistribution og industri – og dermed i virksomheders brændstoftillæg, som hurtigt kan skubbe omkostninger over på kunderne.
Ifølge AAA lå den nationale gennemsnitspris på benzin onsdag på 4,06 dollar pr. gallon, op 4,4% på en uge.
Endnu mere iøjnefaldende steg det amerikanske dieselbenchmark ifølge EIA 34 cent på en uge til 5,13 dollar pr. gallon – den største ugentlige stigning siden krigens start.
Raffinaderier, lagre og SPR: Buffere er ved at være brugt op
Det afgørende skift ligger i forsyningskæden efter råolien.
Raffinaderierne, der omdanner olie til diesel, benzin og jetfuel, kører ifølge EIA ved 96,1% af kapaciteten.
Når driften allerede er tæt på loftet, er der begrænset mulighed for at “producere sig ud” af problemet, mens sommerforbruget topper.
Samtidig er lagrene ikke blevet genopbygget efter den første krigsfase; EIA peger på, at Cushing, Oklahoma – et nøglepunkt for leveringer – har ligget ved “tank bottom”.
Dertil kommer, at den strategiske oliereserve (SPR) er nede på 311 mio. tønder, laveste niveau siden 1983.
Det svækker politisk handlekraft og gør markedet mere følsomt over for nye chok.
Globalt pres gør prischokket mere sejt
Iran-krigen er ikke eneste forstyrrelse: Angreb på russiske raffinaderier har ifølge BofA bidraget til, at Rusland i stigende grad må importere produkter, mens Kina samtidig forsøger at genopbygge egne lagre.
Mere olie passerer nu Hormuz end i marts, men den hjælper først økonomien, når den bliver raffineret.
Resultatet kan blive vedvarende højere diesel- og benzinpriser mindst gennem sensommeren – og dermed endnu et slag mod realløn og forbrug i en økonomi, hvor flere allerede finansierer hverdagen med kreditkort.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
