Strategiske lagre er på vej mod det laveste niveau i fire årtier, og striden står nu om, hvor langt man kan tømme uden at skade salt-kavernerne og svække næste kriserespons.
USA tømmer i højt tempo sin strategiske oliereserve for at afbøde de globale forsyningschok fra Iran-krigen, men tempoet og dybden i udtømningen kan skade de underjordiske salt-kaverner, hvor olien lagres.
Lagrene er allerede faldet under 300 mio. tønder for første gang siden de tidlige 1980’ere.
Efter en samlet frigivelse på 172 mio. tønder ventes beholdningen at lande omkring 243 mio. tønder.
Advarslen er, at et for lavt niveau kan gøre det både sværere og langsommere at reagere på den næste energikrise.
Det oplyser CNBC.
Et politisk våben – men også et fysisk system
Striden handler ikke kun om geopolitiske signaler til oliemarkedet, men om fysik og drift.
Olien ligger i 60 salt-kaverner langs Golfkysten i Texas og Louisiana, og udtag sker ved at pumpe vand ind, som presser råolien op.
Ifølge energirådgiver Amos Hochstein er påstanden om, at man kan gå helt ned til 70 mio. tønder, urealistisk. “Tro ikke på folk uden for regeringen, der siger, at SPR kan gå ned til 70 millioner tønder.
Det er sludder,” siger han i et interview, og advarer om, at et så lavt niveau kan gøre reserven umulig at genopbygge effektivt.
Energiministeriet afviser omvendt, at kavernerne risikerer kollaps, og fremhæver, at de altid er fyldt – forholdet mellem olie og vand ændrer sig blot.
Driftgulvet: Når hurtig respons bliver langsom
Den operationelle risiko handler især om, hvor hurtigt USA kan levere store mængder olie i et nyt chok: ved lave niveauer bliver olie-laget tyndere, slam kan nærme sig indtaget, og pumper samt rør kan tage skade.
Professor Siddharth Misra fra Texas A&M peger på et praktisk “driftgulv” mellem 250 og 300 mio. tønder, mens 70 mio. tønder kun er et strengt fysisk minimum for at holde udstyr sikkert neddykket.
Samtidig advarer GAO om, at gentagne delvise udtømninger og genopfyldninger kan “udvaske” de samme zoner og give uønskede former i kavernerne, som på sigt reducerer deres levedygtighed.
Markedets næste test: Orkaner, outages og kapacitet
Den centrale investor- og markedsimplikation er, at et lavt SPR-niveau kan gøre den amerikanske “sikkerhedsventil” mindre effektiv netop, når risikoen for nye forstyrrelser er høj.
Hochstein fremhæver, at en orkan i Florida eller Louisiana kan bringe USA i knibe: Under 300 mio. tønder kan man stadig frigive olie, men langsommere – og med større driftsrisiko.
GAO noterer desuden, at mere end en fjerdedel af reserven på et tidspunkt ikke var tilgængelig for udtag på grund af bygge- og kavernenedbrud, hvilket skærper spørgsmålet: Hvor robust er beredskabet, når det virkelig gælder?
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
