Nye amerikanske sekundære sanktioner skal kvæle Irans handelslivline, men kan udløse friktion med nøglelande, der køber olie, handler via Dubai og bruger regionale energiflow.
USA skruer markant op for presset mod Iran med en kampagne, der skal isolere landet fra den globale økonomi og ramme udenlandske aktører, der fortsætter forretninger med Teheran.
Initiativet lægger op til sekundære sanktioner, som kan ramme virksomheder, banker og handelshuse langt uden for USA.
Målet er at afbryde den handelslivline, der har holdt Irans økonomi kørende gennem knap et halvt års krig.
Men prisen kan blive en ny geopolitisk og finansiel konflikt med centrale partnere i Asien og Mellemøsten.
Det oplyser CNBC.
Kinas oliekøb er omdrejningspunktet – og USA’s sværeste mål
Kina er den største aftager af iransk olie og står ifølge amerikanske myndigheder for omkring 90% af Irans olieeksport.
Samtidig er handelsrelationen betydelig: Kina rapporterede 9,96 mia. dollar i bilateral handel i 2025 – eksklusive store mængder uoplyste råolieleverancer, som amerikanske opgørelser anslår til 31,2 mia. dollar.
Det centrale for USA er, at handelen i stigende grad foregår uden om dollarsystemet: uafhængige kinesiske raffinaderier importerer store mængder, som ofte ommærkes og afregnes via mellemmænd.
Finansielt set handler det derfor ikke kun om olie, men om adgang til det globale betalingssystem og bankernes compliance.
Ifølge Eurasia Group kan Beijing offentligt afvise amerikanske sanktioner, men i praksis “stille og roligt” stramme efterlevelsen i statsbanker og større energiselskaber for at beskytte dollaradgang.
Dubai som knudepunkt: Emiraternes kursændring kan få stor effekt
De Forenede Arabiske Emirater har i årevis været et afgørende handels- og finansknudepunkt for Iran, og den bilaterale handel nåede omkring 28 mia. dollar i 2024.
Men Emiraterne har nu bevæget sig mod at suspendere handels- og finansielle transaktioner efter missilaffyringer mod emiratiske mål.
Hvis Emiraterne reelt lukker de kanaler, som Iran har brugt til at nå verdensøkonomien – herunder skyggebanking og transshipment via Dubai – kan det ramme hårdere end symbolsk oliepolitik.
Netop derfor bliver håndhævelsen afgørende: amerikansk pres kan flytte grænserne for, hvor risikovillige logistik-, handels- og finansmiljøer i Golfen tør være.
Indien, Tyrkiet og Irak: Energiens realpolitik kolliderer med sanktioner
Indien har genoptaget import af iransk olie efter en syvårig pause, mens Tyrkiet fortsat importerer iransk gas og Irak er stærkt afhængig af iransk gas og elektricitet.
Sekundære sanktioner kan dermed presse regeringer til at prioritere forsyningssikkerhed og indenrigspolitik op mod risikoen for amerikanske straffe – især hvis betalinger og finansiering bliver ramt.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
