På tre et halvt år er antallet af udenlandske ansatte steget markant. Det holder hjulene i gang, men gør også Danmark mere sårbar, hvis tilgangen bremser.
Rekordmange udlændinge er i arbejde i Danmark, og det er blevet en af de vigtigste forklaringer på, at beskæftigelsen fortsat stiger trods svagere konjunkturer i store dele af Europa.
Ifølge nye tal er der kommet omkring 112.000 flere udenlandske ansatte i job på blot tre et halvt år.
Det ændrer dynamikken på arbejdsmarkedet: Virksomheder kan holde produktionen oppe, men afhængigheden af international arbejdskraft bliver samtidig tydeligere, hvis væksten vender eller reglerne strammes.
For mange brancher er det i praksis blevet en forudsætning for at kunne levere.
Det oplyser Berlingske.
De 112.000 er blevet en stødpude
Når en stor del af jobvæksten kommer fra udenlandske lønmodtagere, fungerer det som en stødpude for et arbejdsmarked med historisk lav ledighed.
Virksomheder, der ellers ville skrue ned eller flytte aktivitet, kan i stedet rekruttere bredere og udfylde flaskehalse i alt fra industri og byggeri til service.
Men stødpuden har en pris: Beskæftigelsen bliver mere følsom over for ændringer i migranternes incitamenter.
Hvis lønforskellen til nabolande mindskes, eller hvis det bliver sværere at få opholds- og arbejdstilladelser, kan tilgangen falde hurtigt.
Det vil typisk slå igennem som længere rekrutteringstid, højere lønpres og lavere output.
Hvor kommer arbejdskraften fra
Berlingske peger på, at Danmark skiller sig ud i Europa med stærk jobvækst og relativt gode løn- og arbejdsvilkår, som trækker arbejdskraft til.
Den mekanisme er velkendt i en åben økonomi: Arbejdstagere flytter derhen, hvor beskæftigelseschancerne er højest.
Det er samtidig værd at bemærke, at “udenlandske i job” dækker meget bredt.
Effekten på produktivitet og løndannelse afhænger af, om tilgangen primært ligger i højtkvalificerede funktioner, i sektorer med akut mangel, eller i mere konjunkturfølsomme job.
Derfor kan den samme stigning både lette flaskehalse og øge presset på boliger og infrastruktur.
Det investorer og politikere bør følge
Det afgørende frem mod næste konjunkturskifte er tempoet i tilgangen.
Fortsætter den, kan presset på kapacitet og inflation blive mere afdæmpet, end mange frygter.
Stopper den brat, kan Danmark hurtigt ramme et klassisk “mangel på hænder”-scenarie.
To ting er derfor centrale at holde øje med: Dels udviklingen i nabolandenes arbejdsmarkeder, som påvirker lysten til at søge mod Danmark, dels ændringer i regler for rekruttering og ophold.
For virksomheder bliver spørgsmålet mindre, om de kan finde arbejdskraft, og mere hvor robust deres bemanding er, hvis den internationale strøm tørrer ind.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
