Myndighederne vil gøre “too big to fail” dyrere efter Credit Suisse-kollapset – men en større kapitalkrav kan bremse udlodninger og ændre bankens forretningsmix.
Schweiziske myndigheder har fremlagt et forslag, der kan pålægge UBS at øge sin kapital med omkring 20 mia. dollar.
Initiativet kommer, efter at UBS’ overtagelse af Credit Suisse har gjort banken endnu mere dominerende i et lille lands økonomi – og dermed en større systemisk risiko.
For UBS kan et højere kapitalkrav betyde strammere rammer for udbytter, aktietilbagekøb og vækst i visse forretningsområder.
Sagen bliver samtidig en test af, hvor hårdt nationale tilsyn tør regulere en global storbank, når alternativerne er få.
Det oplyser Financial Times.
Et opgør med “too big to fail” – på schweizisk regning
Forslaget adresserer et klassisk dilemma: Schweiz er afhængig af en konkurrencedygtig global bank, men den samme bank er så stor i forhold til landets økonomi, at en ny krise kan blive politisk og finansielt uoverskuelig.
Credit Suisse’ sammenbrud i 2023 udstillede, hvor hurtigt tillid kan forsvinde, og hvor begrænset manøvrefriheden er, når en systembank vakler.
En ekstra kapitalbuffer er i praksis en forsikringspræmie, der skal gøre UBS mere modstandsdygtig over for tab – især i stressscenarier med markedsuro eller store kundetræk.
Men kapital er ikke gratis: Jo mere egenkapital, desto lavere afkast på egenkapitalen alt andet lige, hvilket typisk presser bankens mulighed for at skrue op for udlodninger til aktionærerne.
Hvad betyder 20 mia. dollar for UBS’ strategi og investorer?
Et højere krav kan accelerere UBS’ fokus på kapitallette forretninger som formueforvaltning og få banken til at være mere selektiv i kapitaltunge aktiviteter.
Det kan også påvirke tempoet i integrationen af Credit Suisse, fordi ledelsen må balancere omkostninger, risikoreduktion og kapitalopbygning samtidig.
For investorer er nøglespørgsmålet, om den regulatoriske usikkerhed bliver kortvarig eller strukturel: Hvis markedet begynder at indprise varigt lavere udlodningskapacitet, kan det slå igennem i værdiansættelsen.
Signaleffekt i Europa: Nationalt tilsyn strammer – også for globale banker
Selv om forslaget er schweizisk, vil det blive fulgt tæt i Europa.
Efter flere års debat om bankkapital, bail-in og krisehåndtering kan en hårdere linje over for UBS øge presset på andre lande med store, systemiske banker til at dokumentere, at skatteyderne ikke igen ender som sidste sikkerhedsnet.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
