USA indfører igen brede importtoldsatser – nu via en mere robust lovhjemmel.
Det sker midt i en energichok-præget økonomi og kan presse både inflation, vækst og centralbankernes næste træk.
USA skruer op for handelskonflikten med en ny, bred toldpakke rettet mod 60 handelspartnere, herunder EU, Kina, Storbritannien og Canada.
Afgifterne ligger på 10-12,5% og afløser den midlertidige 10%-told, der udløb 24. juli.
Markedernes første reaktion var afdæmpet, men timingen – med dyr olie og forstyrrede forsyningskæder – får investorer til at frygte en mere sejlivet belastning af vækst og inflation.
Samtidig peger den nye juridiske konstruktion på, at told kan blive en mere permanent del af amerikansk økonomisk politik.
Det oplyser CNBC.
Fra midlertidig told til mere permanent regime
Den nye told træder i kraft via Section 301 i den amerikanske handelslov fra 1974 – et markant skifte efter en højesteretskendelse i februar, der underkendte den forrige runde som ulovlig.
Det ændrer investorernes regnestykke: Hvor told før kunne opfattes som et forhandlingsvåben, bliver den nu sværere at rulle tilbage hurtigt.
Modellen er enkel, men vidtrækkende: Lande, der har indført eller forpligtet sig til forbud, rammes af 10% told, mens øvrige får 12,5%.
Ifølge CNBC påvirker tiltaget 99,4% af USA’s import.
For globale virksomheder øger det risikoen for, at prisstigninger i USA ikke kun bliver et kortvarigt fænomen, men en strukturel omkostning, som enten skal sendes videre til forbrugerne eller æde marginer.
Energi over 100 dollar og forsyningskæder under pres
Toldpakken lander samtidig med, at olieprisen igen har været over 100 dollar pr. tønde efter fornyet uro i Mellemøsten og en fortsat amerikansk militær konflikt med Iran.
Når energi bliver dyrere, forstærkes effekten af told på alt fra transport og industri til fødevarer.
En porteføljeforvalter advarer om, at markederne må positionere sig til “lav vækst og høj inflation” – en klassisk stagflationsfrygt, som historisk har været giftig for både aktier og obligationer.
Fed i fokus: Højere renter kan vende tilbage
Næste test bliver den amerikanske centralbanks rentemøde i denne uge.
Stigende oliepriser og bredere importtold kan holde inflationen oppe og dermed gøre det vanskeligere for Federal Reserve at fastholde en lempeligere kurs.
Hvis Fed i stedet begynder at signalere mulighed for en renteforhøjelse senere i år, kan den nye toldbølge hurtigt få større finansiel effekt end den umiddelbare, rolige markedsreaktion antyder.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
