En 30-årig rammeaftale om civil atomkraft kan åbne Saudi-Arabien for amerikansk nuklear teknologi og AP1000-reaktorer.
Kritikerne advarer om præcedens, mens Trumps betingelse om Abraham-aftalerne gør energihandel til udenrigspolitik.
Præsident Donald Trump har sendt en foreslået aftale med Saudi-Arabien om civil atomenergi til Kongressen og udløst en obligatorisk kontrolperiode.
Aftalen kan give amerikanske selskaber adgang til et saudisk atomprogram i “titusindvis af milliarder dollars”-klassen og lægger op til opførelsen af AP1000-reaktorer.
Men den bliver samtidig en test af USA’s ikke-spredningslinje, fordi uenigheden om uranberigelse ikke er lukket.
Og politisk kobles aftalen til en mulig normalisering mellem Saudi-Arabien og Israel.
Det oplyser CNBC.
Milliardperspektivet: AP1000 og amerikansk industripolitik
Kernen i aftalen er, at USA kan eksportere civil nuklear teknologi til Saudi-Arabien og dermed konkurrere om en strategisk markedsåbning i Mellemøsten, hvor flere lande ønsker atomkraft som stabil forsyning ved siden af sol og gas.
Aftalen løber i 30 år og peger på AP1000-reaktorer, hvilket direkte kan gavne Westinghouse – der er ejet i fællesskab af Cameco og Brookfield Asset Management.
For Westinghouse er sådanne projekter ikke blot salg af reaktorer, men også langsigtet service, brændselslogistik og vedligehold, som kan låse indtægter fast over årtier.
Kongressen har nu 90 dages “kontinuerlig session” til at gennemgå aftalen.
Hvis der ikke rejses indsigelser, kan den træde i kraft – et forløb, der gør politisk modstand til en konkret forretningsrisiko for leverandørkæden.
Uranberigelse: En rød linje, der stadig kan flytte sig
Trump har offentligt fastholdt et hårdt budskab om brændselskæden og skrev sidste måned, at “Der vil ikke være nogen berigelse af materiale!”.
Alligevel møder konstruktionen kritik, fordi den ifølge modstandere ikke indeholder et permanent forbud mod berigelse eller oparbejdning og dermed kan svække standardkontroller, der skal forhindre militær afledning.
I stedet skitseres en amerikanskbygget og -drevet berigelsesfacilitet, der først skal gennem en toårig forundersøgelse.
Det er netop her, præcedensen opstår: Hvis USA accepterer en mindre stram model i Riyadh, kan andre lande forvente tilsvarende vilkår.
Abraham-aftalerne og Israel: Når atomkraft bliver en diplomatisk løftestang
Ifølge en amerikansk embedsmand vil aftalen kun blive ført helt igennem, hvis Saudi-Arabien tilslutter sig Abraham-aftalerne.
Men Riyadh har samtidig signaleret, at normalisering med Israel hænger sammen med anerkendelse af en selvstændig palæstinensisk stat – et krav, der er blevet skærpet siden Gaza-krigen.
Dermed bliver atomaftalen ikke kun energipolitik, men et højspændt bytteforhold, hvor geopolitiske begivenheder kan afgøre tempoet i en ellers kommerciel milliardcase.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
