En føderal dommer vil have skriftlige garantier for, at en omstridt fond på 1,8 mia. dollar ikke bliver til noget.
DOJ afviser og advarer om brud på magtens deling – mens Trump selv har sendt blandede signaler.
Det amerikanske justitsministerium (DOJ) afviser at afgive skriftlige, edsvorne erklæringer om, at den såkaldte “anti-weaponization fund” ikke bliver etableret.
Striden står i en sag, hvor en føderal dommer allerede har blokeret fonden på 1,8 mia. dollar og kræver stærkere dokumentation, før et søgsmål kan afvises.
DOJ mener kravet er unødvendigt og rejser “alvorlige bekymringer” om magtens deling.
Konflikten kommer på et tidspunkt, hvor præsident Donald Trumps egne udmeldinger har undergravet tilliden til, at planen reelt er opgivet.
Det oplyser CNBC.
Dommeren vil have skrift – DOJ peger på “separation of powers”
Dommer Leonie Brinkema har forlænget sin blokering af fonden og gjort klart, at mundtlige forsikringer fra DOJ-toppen ikke er nok.
Hun gav fungerende justitsminister Todd Blanche og finansminister Scott Bessent en uge til at indlevere skriftlige, edsvorne erklæringer om, at fonden ikke bliver til noget, før hun vil afvise en retssag, der sigter mod at stoppe ordningen permanent.
DOJ’s linje er, at der allerede foreligger tilstrækkelige udsagn – herunder Blanches kongreshøring og tidligere indlæg i sagen – og at domstolen ikke kan kræve en form for forhåndsgodkendelse af ministeriets fremtidige forligsdispositioner.
I en offentlig udmelding på X fastholder DOJ, at “dommere ikke kan indsætte sig selv i ministeriets rutinemæssige forligsmyndighed.”
En fond født af et skatteforlig – og et politisk minefelt
Fonden blev præsenteret i maj som led i et forlig om Trumps søgsmål på 10 mia. dollar mod den amerikanske skattemyndighed IRS efter læk af hans skatteoplysninger fra en ekstern IRS-kontraktør.
Planen var, at fonden skulle kompensere påståede ofre for politisk motiveret retsforfølgelse under Biden-administrationen.
Men netop konstruktionen gør den til et politisk og juridisk minefelt: Kritikken kom fra begge partier, fordi en sådan pulje kan opfattes som en omgåelse af Kongressens bevillingsmagt og som et redskab til at kanalisere penge til politiske allierede – herunder personer med tilknytning til 6. januar-sagerne.
Samtidig har Trump efter Blanches udtalelser sagt, at han ønskede at gå videre med fonden, hvilket Brinkema bruger som argument for, at ministeriets forsikringer ikke er stabile.
Markedets takeaway: Forlig, myndighedsrisiko og uforudsigelighed
For investorer og virksomheder understreger sagen en bredere pointe: Når store politisk ladede forlig kobles til nye kompensationsordninger, øges den regulatoriske og retlige usikkerhed.
Uanset om fonden bliver skrottet eller genoplivet, kan den aktuelle magtkamp mellem domstol og regering påvirke tempoet i fremtidige forlig – og gøre prissætningen af juridisk risiko vanskeligere i USA.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
