Med ny kapital og presset på elnet og lokalsamfund på Jorden får idéen om solcelledrevne “orbital data centres” frisk momentum.
Men økonomien er stadig det store ubesvarede spørgsmål.
SpaceX’ opsigtsvækkende børsnotering har givet koncernen en krigskasse, der gør visionen om AI-datacentre i lavt kredsløb mere end blot science fiction.
Selskabets kombination af genbrugelige raketter, Starlink-satellitter og et voksende behov for regnekraft i xAI bliver nu sat ind i en større plan: at flytte dele af fremtidens compute ud i rummet.
Samtidig intensiveres kapløbet, hvor Amazon-stifter Jeff Bezos og Google også positionerer sig til et marked, der kan blive en ny infrastrukturkamp om energi, chips og adgang til data.
Det oplyser CNBC.
SpaceX kobler raketter, Starlink og AI – men marginen er tynd
Logikken bag rumbaserede datacentre er enkel på papiret: konstant sollys, færre lokale flaskehalse og en potentielt lavere marginalomkostning, når først systemerne er oppe.
SpaceX har søgt om en satellitkonstellation på op til én million enheder som fundament for et “orbitalt AI-datacenter”, og Elon Musk har gentaget påstanden om, at solenergi i rummet kan blive billigere end strøm på Jorden inden for få år.
Investorer peger dog på, at fortællingen også er nødvendig for at retfærdiggøre høje værdiansættelser over tid.
Venturepartner Duncan Davidson kalder strategien den langsigtede kerne, men vurderer samtidig, at det “økonomisk lige nu er marginalt”.
Terafab og chip-økonomi: den skjulte flaskehals
Et rumbaseret datacenter er i praksis en ekstremt chip-tung forsyningskæde.
De såkaldte AI1-satellitter kræver markant flere halvledere end traditionelle kommunikationssatellitter, og det er her, SpaceX’ plan bliver industriel snarere end rumromantisk.
SpaceX, Tesla og Intel har derfor etableret Terafab: en 10 millioner kvadratfod stor fabrik i Austin, planlagt til åbning i 2029, med en potentiel prisseddel på op til 119 mia. dollar.
Det peger på, at kampen ikke kun står om opsendelser, men om adgang til komponenter, produktionskapacitet og kapital til at bære lange tilbagebetalingstider.
Bezos, Google og startups presser på – men regnestykket mangler
Blue Origin har indsendt planer om 51.600 “datacenter-satellitter” (Project Sunrise), mens Google samarbejder med Planet Labs om Project Suncatcher.
Googles eget papir fremhæver, at opsendelsespriser måske kan falde til under 200 dollar pr. kilo i midten af 2030’erne – et niveau, hvor driften kan nærme sig energiprisen for tilsvarende jordbaserede datacentre.
Alligevel står kernespørgsmålet tilbage.
Harvard-økonom Mark Weinzierl peger på, at han endnu ikke ser modeller, der er konkurrencedygtige i dag – og at jordbaserede chips og energieffektivitet også kan rykke ved kurverne.
Markedet kan blive enormt, men først når økonomien – ikke teknologien – kan bære.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
