Næsten 9% af modtagerne er faldet ud af programmet på få måneder, mens staterne presses til at reducere fejludbetalinger og skærper kontrol og arbejdskrav.
De amerikanske dagligvare- og energipriser lægger igen pres på husholdningerne, og professionelle økonomer forventer, at inflationen tiltager i de kommende måneder.
Samtidig viser en ny opgørelse, at over 3,5 mio. mennesker har mistet adgang til USA’s centrale fødevarehjælp, SNAP, siden sommeren.
Faldet kommer kort efter vedtagelsen af en lovpakke, der både skærper arbejdskrav og flytter flere omkostninger og administrative risici fra føderalt niveau til delstaterne.
Flere eksperter advarer om, at nedskæringerne kan øge fødevareusikkerheden og lægge yderligere pres på lokale hjælpeorganisationer.
Det oplyser CNBC.
Et program i modvind – mens priserne stiger
SNAP er en af USA’s vigtigste automatiske stabilisatorer: Når økonomien og privatforbruget svækkes, stiger deltagelsen typisk, og hjælpen dæmper de sociale og økonomiske følgevirkninger.
Alligevel er deltagelsen nu faldet i alle delstater, selv om arbejdsløsheden ifølge opgørelsen har ligget stabilt omkring 4% siden juli.
Det peger på, at faldet i mindre grad skyldes faldende behov og i højere grad skyldes nye adgangsbarrierer.
Lovpakken indeholder ifølge Congressional Budget Office 187 mia. dollar i nedskæringer og udvider blandt andet arbejdskrav og tidsbegrænsninger til flere grupper – herunder 55-64-årige og forældre til børn fra 14 år.
For investorer og virksomheder er implikationen klar: Lavindkomstforbrug, som er meget prisfølsomt, kan blive ramt netop i en fase, hvor fødevarer og benzin igen presser budgetterne.
Delstaterne får regningen – og strammer skruen
Et centralt skifte er, at delstaterne nu skal medfinansiere ydelserne og samtidig belønnes økonomisk for lavere fejlprocenter i udbetalingerne.
Incitamentet kan i praksis føre til mere dokumentationskrav og hurtigere afskæringer, hvis sager ikke er “rene”.
CBPP beskriver en “bjergryg af papirarbejde”, og Arizona illustrerer dynamikken: Delstaten har ifølge opgørelsen mistet 51% af modtagerne, mens også Louisiana, Tennessee og Virginia rapporterer markante fald.
Det administrative chok kan få betydning ud over de berørte familier: Når SNAP svækkes, flytter efterspørgslen sig til food banks, som ikke kan erstatte omfanget – og dermed øges risikoen for både social uro og politisk pres for nye modforanstaltninger.
Markedseffekten: Presset på forbrug og detail
SNAP-midler omsættes hurtigt i dagligvarehandlen og fungerer som en direkte støtte til basisforbrug.
Når millioner mister ydelser, kan det ramme volumen i discount- og dagligvaresegmentet lokalt, samtidig med at kommuner og civilsamfund skal absorbere en større byrde.
Og med flere delstater endnu ikke fuldt implementeret, ventes deltagelsen at falde yderligere i de kommende måneder.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
