Cepos’ beregninger peger på plus til alle familietyper, men fordelingen drives i høj grad af lavere fødevaremoms og skjulte skattestigninger via fastfrysning af beløbsgrænser.
Den nye firkløverregerings udspil til en omfattende skatte- og momsomlægning kan ende med at give alle danske familietyper flere penge mellem hænderne.
Men gevinsterne fordeler sig skævt, hvor især pensionister og højtlønnede står til at få de største løft.
Samtidig er reformens plusser tæt forbundet med lavere fødevaremoms, mens andre greb trækker den modsatte vej via højere indkomstskat over tid.
Det gør pakken politisk spiselig for mange – men økonomisk kompleks for både husholdninger og virksomheder.
Hvem får mest – og hvorfor?
Beregningerne fra Cepos, der tager udgangspunkt i Finansministeriets familietypemodel, viser markante forskelle mellem grupper.
En arbejderfamilie står ifølge opgørelsen til at spare 8.700 kroner om året, mens et pensionistpar kan få en årlig gevinst på 21.300 kroner.
Forklaringen er ikke kun klassiske skattelettelser i indkomstskatten.
Ifølge Cepos er gevinsten i høj grad drevet af forbrugsdelen: lavere fødevaremoms giver umiddelbar effekt på budgettet – og typisk størst relativ betydning for husholdninger, der bruger en større andel af deres indkomst på dagligvarer.
Omvendt kan højere lønindkomster stadig få store kroner-og-ører-gevinster, hvis reformen sænker marginalskatten eller øger tilskyndelsen til at arbejde mere.
Fastfrysning kan blive den skjulte regning
Reformens bagside ligger i finansieringen: Når beløbsgrænser fastfryses, skubbes flere gradvist op i højere beskatning, efterhånden som lønninger stiger.
Cepos’ cheføkonom Mia Amalie Holstein peger på, at “samtlige familietyper [skal] forvente at betale mere i indkomstskat som følge af fastfrysningen af beløbsgrænserne” (TV 2).
Det gør nettogevinsten følsom over for inflation og lønudvikling: En reform kan se gavmild ud i et statisk regnestykke, men gradvist ændre byrdefordelingen i praksis.
Markedseffekten: Forbrug, priser og detailhandel
Hvis lavere fødevaremoms slår igennem på butikshylderne, kan det give et kortsigtet løft til privatforbruget, særligt i dagligvaresegmentet.
Men hvor meget der ender hos forbrugerne, afhænger af konkurrencen i detailleddet og virksomhedernes omkostningspres.
For investorer og erhvervsliv bliver det afgørende, om omlægningen øger volumen i forbruget – eller primært flytter penge mellem statskassen og husholdningerne.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
