Brent nærmer sig 94 dollar, mens investorer vejer risikoen for en bredere konflikt mod et marked, der ellers står stærkere end ved tidligere Mellemøst-kriser.
Oliepriserne steg torsdag, efter at USA indledte nye angreb mod iransk militær infrastruktur, og Iran svarede igen mod amerikanske interesser og allierede i Golfen.
Amerikansk WTI-olie handlede omkring 90,82 dollar pr. tønde, mens Brent lå på cirka 93,70 dollar.
Spændingerne rammer et oliesystem, hvor enhver forstyrrelse omkring Hormuz-strædet kan få uforholdsmæssig stor effekt på priser, inflation og risikovillighed.
Samtidig peger flere strukturelle forhold på, at markedet i dag har større stødpuder end i tidligere episoder.
Det oplyser CNBC.
Hormuz-risikoen skubber en geopolitisk risikopræmie ind i prisen
Den umiddelbare prisreaktion er moderat, men signalværdien er stor: Når militære handlinger bevæger sig tættere på shippingruter og energiinfrastruktur, bliver investorer hurtigere til at indregne en “hale-risiko” for pludselige udbudschok.
Iranske statslige medier rapporterede om missil- og droneangreb mod amerikanske fartøjer i Hormuz-strædet, og Kuwait lukkede sit luftrum og opsnappede projektiler.
Samtidig sagde Bahrains myndigheder, at deres luftforsvar havde afskåret iranske lufttrusler.
Den type hændelser kan i sig selv påvirke fragtrater, forsikringspræmier og selskabers rutevalg – og dermed presse energipriserne, selv uden egentlige produktionsstop.
Markedet er stærkere rustet – men diplomati bliver sværere
Konsulenthuset Rystad Energy vurderer, at oliemarkedet i dag er bedre positioneret til at absorbere forstyrrelser end ved tidligere kriser, blandt andet på grund af rekordhøje amerikanske råolieeksporter, blødere kinesisk efterspørgsel og alternative eksportveje, der mindsker afhængigheden af Hormuz-strædet.
Det dæmper risikoen for en vedvarende priseksplosion, men fjerner ikke sårbarheden: Når investorer mangler et troværdigt diplomatisk spor, kan prisdannelsen skifte fra fundamentaler til konfliktoverskrifter fra time til time.
Hvad det kan betyde for inflation og centralbanker
Oliepriser omkring 90-95 dollar øger sandsynligheden for, at energikomponenten igen løfter inflationen, især hvis højere oliepriser smitter af på transport og raffinaderiprodukter.
For centralbanker er det et klassisk dilemma: Geopolitisk drevne prisstød kan være midlertidige, men de kan også sætte sig i forventninger og lønkrav.
Derfor kan energimarkedets næste bevægelse få betydning langt ud over oliehandlere – fra renteudsigter til kreditspænd og aktiemarkedets risikopræmie.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
