Brent kryber over 105 dollar, mens søblokader og skibsbeslaglæggelser løfter risikopræmien – trods forlænget våbenhvile mellem Israel og Libanon.
Oliepriserne steg fredag, efter at konflikten i Mellemøsten fortsat skaber frygt for nye energichok.
Brent ligger omkring 105 dollar pr. tønde, mens WTI nærmer sig 100 dollar, drevet af en lukket Hormuz-stræde og nye beslaglæggelser af skibe fra både USA og Iran.
Samtidig forsøger diplomatiske initiativer at dæmpe situationen, men markedet prissætter, at logistik og forsyninger kan forblive forstyrrede i længere tid.
Risikoen er, at energipriserne igen bliver den faktor, der presser inflation, renter og vækst i hver sin retning.
Det oplyser CNBC.
Markedet ignorerer våbenhvile – risikopræmien består
At Israel og Libanon forlænger deres våbenhvile efter møder med højtstående amerikanske embedsmænd, har ikke været nok til at berolige oliemarkedet.
Brent steg 0,63% til 105,73 dollar, mens WTI steg 0,32% til 96,17 dollar.
Investorerne ser i stigende grad konflikten som et spørgsmål om handelsruter og økonomisk pres, snarere end et klassisk landbaseret forløb, og derfor er fokus flyttet til søvejene.
Det er netop, når energiforsyningen bliver et logistisk problem, at prisdannelsen ændrer karakter: Ud over den fysiske mangel kommer en strukturel “krigspræmie”, fordi raffinaderier, rederier og forsikringsselskaber indregner højere omkostninger og større usikkerhed.
Hormuz som global flaskehals: 20 mio. tønder i spil
Hormuz-strædet er fortsat lukket som følge af søblokader, og både USA og Iran har beslaglagt skibe.
Før krigen passerede omkring 20 millioner tønder olie og olieprodukter dagligt gennem strædet – en volumen, der gør selv kortvarige afbrydelser systemiske for energimarkederne.
Når så stor en del af verdens olieflow bliver politisk forhandlingskapital, bliver volatiliteten et vilkår.
Det kan hurtigt smitte af på fragtrater, lagerstrategier og virksomhedernes inputpriser – fra transport til petrokemi.
Energisikkerhed som ny makrofaktor
International Energy Agency’s chef Fatih Birol advarer om, at verden står over for “den største energisikkerhedstrussel i historien” og peger på tab af 13 millioner tønder om dagen.
For centralbanker og finansmarkeder er pointen klar: Et vedvarende energichok kan genantænde inflation og samtidig svække væksten.
Det er den kombination, der historisk har gjort energikriser så vanskelige at håndtere – og som nu igen driver investorerne mod mere defensive positioner.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
