Investorer ser mindre varig skade på vækst og inflation end tidligere
Oliepriserne er igen rykket markant op efter ny geopolitisk uro, men markederne reagerer anderledes end ved tidligere energikriser.
Hvor et oliehop før kunne udløse en bred inflationsbølge og presse centralbanker til hårdere rentepolitik, vurderer flere analytikere nu, at effekten kan blive mere kortvarig og mere ujævnt fordelt.
Det skyldes både ændringer i energiforbruget, et mere robust udbud uden for Opec og en økonomi, der i højere grad kan absorbere prisstød.
For investorerne flytter fokus sig derfor fra panik til varighed: Hvor længe varer chokket, og hvor hurtigt kan udbuddet reagere?
Det oplyser Financial Times.
Mindre olie i økonomien dæmper gennemslaget
Den direkte betydning af oliepriser for vækst og inflation er faldet i mange vestlige økonomier, fordi energiforbruget pr. produceret enhed over årtier er reduceret.
Elektrificering, effektivisering og en større servicesektor betyder, at et prishop i olie ikke rammer hele økonomien med samme kraft som i 1970’erne eller i flere senere oliechok.
Samtidig er forbrugernes og virksomhedernes adfærd blevet mere fleksibel, så efterspørgslen hurtigere kan tilpasse sig høje priser, hvilket kan begrænse, hvor længe et prischok holder sig.
Udbuddet er bredere end før
På udbudssiden er markedet mindre afhængigt af få producentlande.
Især produktion uden for Opec har gjort den globale forsyning mere elastisk, hvilket øger sandsynligheden for, at højere priser over tid udløser mere produktion og dermed dæmper prispresset.
Det ændrer også risikobilledet for importafhængige lande: chok kan stadig være voldsomme, men de behøver ikke blive permanente, hvis der findes kapacitet og incitament til at øge udbuddet.
Centralbanker ser efter andenrunde-effekter
For centralbankerne er nøglen, om energi bliver til bred inflation via lønninger og priser i resten af økonomien.
Hvis oliepriserne kun giver et midlertidigt hop i energikomponenten, kan pengepolitikken i højere grad tillade at “se gennem” bevægelsen.
Men hvis virksomheder systematisk sender omkostninger videre, og lønkrav følger med, kan presset på renterne vende tilbage.
Markederne vil derfor holde særligt øje med inflationsforventninger og tegn på vedvarende prisdannelse i servicesektoren.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
