Producerpriserne stiger hurtigst siden 2022, mens forbrugerpriserne tager til – drevet af dyrere energi og ferieshopping.
Det kan udskyde nye stimulanser, men øger presset på virksomhedernes marginer.
Kinas inflation tog et tydeligt hop i april, hvor både forbruger- og producentpriser steg mere end ventet.
Producerpriserne steg i hurtigste tempo i over tre år, mens forbrugerpriserne accelererede – især trukket af energiprisstigninger og højere rejse- og forbrugsefterspørgsel i forbindelse med helligdage.
Udviklingen kan blive et vendepunkt efter flere år med deflationære tendenser, men rummer også en risiko: højere inputomkostninger kan klemme indtjeningen i industrien og i sidste ende dæmpe forbruget.
Det oplyser CNBC.
Energi og råvarer driver producentpriserne op
Producentprisindekset (PPI) steg 2,8% i april fra året før – højeste siden juli 2022 – og er en markant acceleration fra 0,5% i marts.
Det sker efter, at fabrikspriserne i marts vendte tilbage til positiv vækst efter tre års fald, den længste deflationsperiode i årtier.
Nøglen ligger i et globalt råvare- og energichok, hvor krigen med Iran har begrænset trafikken gennem Hormuzstrædet og forstyrret strømmen af energi og råmaterialer.
Det slår bredt igennem i industrien: priserne i minedrift af ikke-jernholdige metaller steg 38,9%, mens olie- og gasudvinding steg 28,6%.
Olie- og kulforarbejdning steg 14,2%, dels på grund af genopfyldning af kul til elproduktion og dels fordi kul igen bruges som alternativ energikilde i kemi- og metalindustrien.
Forbrugerpriser stiger – men billedet er todelt
Forbrugerpriserne (CPI) steg 1,2% i april, mens kerneinflationen – uden mad og energi – også landede på 1,2%.
Benzinpriserne i detailleddet steg 19,3%, mens fødevarepriserne faldt 1,6% på billigere svinekød og friske råvarer.
Samtidig løftede rejser og ferier efterspørgslen, og detailforbruget under Labour Day-ferien steg 14,3% fra året før.
Det giver Beijing en mere kompleks opgave: inflationen er ikke primært drevet af stærk indenlandsk efterspørgsel, som fortsat er svag, men af udefrakommende omkostningspres.
Markedet kigger mod Trump-Xi og næste rentetræk
Trods svagere råolieimport i april (minus 20% i volumen) accelererede eksportvæksten til 14,1%, og handelsoverskuddet ramte 84,8 mia. dollar.
Kombinationen af højere inflationstal og stærk eksport kan få beslutningstagere til at afvente nye lempelser frem mod anden halvdel af året – med større sandsynlighed for en rentenedsættelse end en forhøjelse, hvis væksten senere skuffer.
Samtidig kan energipriserne og Hormuz-konflikten blive et centralt tema, når Donald Trump og Xi Jinping mødes i Beijing i denne uge.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
