Juli-tallene viser fortsat stærk global efterspørgsel efter chips og el-relateret udstyr, mens nye amerikanske toldsatser og svag hjemlig forbrugsvækst øger presset på Beijing for at rebalancere økonomien.
Kinas eksport steg markant i juli, men tempoet aftog fra junis meget høje niveau.
Samtidig voksede importen kraftigt, og handelsoverskuddet endte igen på et niveau, der kan forværre de politiske spændinger med USA og EU.
Bag tallene ligger et globalt investeringsboom i AI-infrastruktur og elektrificering, som fortsat suger kinesiske højteknologiske komponenter og industrivarer til sig.
Men med afdæmpet privatforbrug hjemme og nye toldsatser i USA bliver Kinas vækstmodel endnu sværere at forsvare internationalt.
Det oplyser CNBC.
AI-boom og elektrificering driver eksporten
Eksporten voksede 23,9% i dollar målt mod året før, mens importen steg 27,5%.
Det er i sig selv et tegn på, at kinesisk industri både leverer til verden og samtidig trækker store mængder input hjem – men det er især sammensætningen, der er central: Integrerede kredsløb fylder mere, og værdien af chip-eksporten er næsten fordoblet i årets første syv måneder; alene i juli sprang chip-eksporten 117%.
Også “mekaniske og elektriske produkter” står for over 60% af den samlede eksport i perioden – en bred kategori, hvor efterspørgslen efter elbiler, lithiumbatterier og vindkraftudstyr ifølge de officielle tal har trukket læsset.
Det passer ind i et globalt mønster, hvor investeringer i datacentre, elnet og grøn omstilling løfter handlen med netop de varer, Kina er blevet dominerende i.
Told, forudskibninger og nye forhandlingsfronter
Handelsoverskuddet lød på 112,5 mia. dollar i juli.
Det er lavere end juni, men fortsat højt nok til at holde liv i anklagen om, at Kina i praksis eksporterer sig ud af en hjemlig efterspørgselskrise.
Samtidig har eksportører sendt ekstra varer mod USA forud for en ventet toldoptrapning; Washington indførte i slutningen af juli en ny afgift på 12,5% efter udløbet af en midlertidig lavere sats.
Det øger risikoen for en klassisk “front-loading”-effekt: Stærke tal nu kan blive fulgt af en svagere periode, når nye satser bider, og lagre er fyldt op.
I Europa fortsatte eksporten til EU med at stige, mens importen fra EU faldt – et signal, der kan skærpe EU’s fokus på “ubalancer” i samhandlen.
Svagt forbrug hjemme gør rebalancering svær
Kina voksede 4,3% i andet kvartal – det svageste siden slutningen af 2022 – og detailhandlen har kun vist beskeden fremgang.
Det gør eksportmotoren endnu mere afgørende, men også politisk dyr: Jo længere overskuddet består, desto større bliver presset for, at Beijing stimulerer husholdningernes forbrug og mindsker afhængigheden af eksport og industriproduktion.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
