Maj-tal viser markant stærkere handel end ventet, men økonomer advarer om, at medvinden fra lageropbygning og højteknologi kan blive kortvarig, mens forbrug og jobmarked halter.
Kinas eksportvækst accelererede markant i maj og slog forventningerne, selv om Iran-krigen har skabt uro i energimarkederne og øget usikkerheden i den globale handel.
Højteknologiske varer – især AI-relaterede produkter og avancerede komponenter – løftede billedet og gav samtidig et usædvanligt kraftigt hop i leverancer til USA.
Importen steg også kraftigt, hvilket skubbede handelsoverskuddet op og peger på stigende inputomkostninger.
Bag de stærke tal ligger dog fortsat svag indenlandsk efterspørgsel, som kan gøre opsvinget skrøbeligt.
Det oplyser CNBC.
AI og grønne produkter trækker eksporten – og USA vender tilbage
Samlet steg Kinas eksport 19,4% målt i dollarværdi i maj, drevet af en kraftig fremgang i højtek-segmentet.
Eksporten af integrerede kredsløb sprang 110% i værdi, og forsendelser af højteknologiske varer steg 50%.
Den kombination understreger, at Kina i stigende grad udnytter den globale investeringsbølge i datacentre, chips og AI-infrastruktur – og at højere priser på udvalgte teknologivarer forstærker vækstraten.
Samtidig voksede leverancerne til USA næsten 35,4% – den stærkeste stigning siden marts 2021.
Det sker efter en længere periode med tocifrede fald, hvor amerikanske toldsatser og handelspolitisk usikkerhed har presset strømmen.
En del af forklaringen kan være, at virksomheder på begge sider forsøger at sikre forsyninger, før energi- og fragtrater eventuelt stiger yderligere som følge af konflikten i Mellemøsten.
Importboom: Dyrere input – ikke et sundt “rebalanceringssignal”
Importen steg 27,4% i maj, og handelsoverskuddet nåede 105,4 mia. dollar.
Over de første fem måneder har importen vokset hurtigere end eksporten, hvilket har indsnævret overskuddet i forhold til året før.
Men økonomer peger på, at importstigningen er snævert koncentreret i blandt andet halvlederchips og guld og i høj grad afspejler højere omkostninger snarere end et bredt løft i hjemlig efterspørgsel.
Det er en vigtig pointe for investorer: Stigende import kan se ud som et styrket kinesisk hjemmemarked, men billedet kan i stedet være en økonomi, der køber dyrere strategiske input til industrien, mens forbrugeren fortsat holder igen.
Svagt forbrug, færre industrijob og stærk yuan kan bide
Flere indikatorer har peget på afmatning efter et stærkt første kvartal, og økonomer advarer om, at eksportmedvinden kan aftage, når lageropbygningen internationalt stopper.
Samtidig lægger en stærkere yuan pres på eksportørernes indtjening via valutakurstab, og automatisering betyder, at eksportfremgangen ikke nødvendigvis omsættes til flere industrijob – en direkte udfordring for privatforbruget og den bredere væksthistorie.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
