BNP steg markant i første kvartal drevet af eksport og forbrug, men Iran-krigen løfter oliepriserne og presser både inflation og privatøkonomi.
Japans økonomi voksede med en annualiseret rate på 2,1% i første kvartal og overgik dermed forventningerne.
Fremgangen var båret af bedre privatforbrug og et markant løft i eksporten, som især fik rygvind fra it-efterspørgsel.
Markedets umiddelbare reaktion var dog afdæmpet med fald i Nikkei og en svækket yen, mens obligationsrenterne kun rykkede marginalt.
Tallene dækker samtidig kun i begrænset omfang følgerne af krigen med Iran, der begyndte sidst i februar.
Det oplyser CNBC.
Eksporten trækker – især halvlederudstyr
På kvartalsbasis steg BNP 0,5%, og i forhold til samme kvartal året før voksede økonomien 0,6%.
En væsentlig del af momentum kommer fra udenrigshandlen: Eksporten steg 11,5% i marts målt år/år, og leverancer af udstyr til halvlederindustrien sprang 29,3%.
Det peger på, at Japans industrikæde fortsat nyder godt af den globale investeringstakt i datacentre og avanceret chipproduktion – et område, hvor japanske underleverandører står stærkt.
Men eksportdrevet vækst er også sårbar, når den samtidig ledsages af højere importregning på energi.
For en økonomi, der historisk har været følsom over for udsving i olie- og gaspriser, kan et vedvarende energipres hurtigt æde gevinsten fra større ordreindgang.
Oliepriser og inflation presser husholdninger og virksomheder
Bank of Japan har allerede nedjusteret sin vækstforventning for regnskabsåret 2026 til 0,5% fra 1% og samtidig løftet sit skøn for kerneinflationen til 2,8% fra 1,9%.
Centralbanken har advaret om, at dyrere råolie kan ramme både virksomhedernes profit og husholdningernes reale indkomster.
Oxford Economics’ Norihiro Yamaguchi vurderer da også, at økonomien vil “mærke belastningen fra høje energiomkostninger” fremadrettet.
Markeder og finanspolitik: Støtte kan dæmpe – men ikke fjerne – chokket
Efter offentliggørelsen faldt Nikkei 225 0,64%, mens yen svækkedes til omkring 158,95 pr. dollar.
Reaktionen understreger investorernes fokus på den næste fase: importeret inflation, lavere købekraft og øget usikkerhed.
Samtidig peger signaler om et muligt ekstra budget finansieret med ny gæld på, at Tokyo igen kan bruge finanspolitikken til at subsidiere energiregninger.
Det kan købe tid, men risikerer også at fastholde presset på de offentlige finanser i en periode, hvor pengepolitikken allerede balancerer mellem vækst og inflation.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
