IMF-chef Kristalina Georgieva advarer om en global økonomi, der igen og igen bliver ramt af nye stød, mens landenes økonomiske buffere er udtyndede af høj gæld og dyrere finansiering.
Den globale økonomi er blevet mere sårbar, fordi chok kommer hyppigere, og fordi mange lande har mindre at stå imod med end før pandemien og energikrisen.
IMF’s topchef Kristalina Georgieva advarer om, at kombinationen af geopolitik, klima og fragmentering af handel kan gøre næste nedtur mere brat end markederne indregner.
Samtidig betyder højere renter, at gældsbyrden igen kan blive et centralt tema for både stater, virksomheder og banker.
Advarslen rammer ind i en tid, hvor investorerne jagter afkast, men samtidig skal prissætte flere “hale-risici” end normalt.
Det oplyser Bloomberg.
Gæld og renter svækker modstandskraften
Georgievas pointe er i bund og grund, at den klassiske krisehåndtering er blevet dyrere: Når inflationen først er blevet et politisk og socialt brændpunkt, er råderummet til at stimulere økonomien mindre, uden at det kolliderer med prisstabilitet.
Det gælder både for lande med egen valuta og for økonomier, der er afhængige af kapitalindstrømning udefra.
En periode med højere finansieringsomkostninger gør det sværere at “vokse sig ud” af gælden, og den forlænger samtidig sårbarheden i de dele af økonomien, hvor lån skal refinansieres ofte.
For investorer betyder det, at statsrisiko igen kan få større betydning i prissætningen – ikke kun i emerging markets, men også i avancerede økonomier, hvor finanspolitikken er spændt ud mellem forsvar, grøn omstilling og demografi.
Jo tyndere buffer, jo hurtigere kan et eksternt chok sætte sig i kreditspænd og bankernes funding.
Flere samtidige chok – og mindre global stødpude
Advarslen kommer, mens verdensøkonomien i stigende grad påvirkes af chok, der rammer på tværs: konflikt og sanktioner, forsyningskæder, energimarkeder og klimaekstremer.
Når stød bliver mere overlappende, bliver effekten typisk mere ikke-lineær: Problemer i handel kan forstærke inflationen, som kan holde renterne oppe, som igen kan forværre gældsdynamikken.
Det er den type “kædereaktion”, IMF frygter, når institutionen taler om, at verden ikke er klar til de chok, der hober sig op.
For virksomheder betyder det større fokus på robusthed: flere leverandører, mere likviditet og skarpere risikostyring.
For politikerne handler det om at genopbygge handlefrihed – før næste krise tvinger dem til at reagere uden værktøjskassen i orden.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
