En ventet USA-Iran-aftale kan få skibstrafikken gennem verdens vigtigste olietragt til at stige markant allerede inden for en måned – men miner, forsikring og uenighed om vilkår holder risikoen høj.
En aftale mellem USA og Iran kan få tankskibe til at strømme tilbage gennem Hormuzstrædet og løfte trafikken til næsten halvdelen af niveauet før krigen inden for en måned.
Det kan hurtigt lette presset i Den Persiske Golf, hvor et stort antal fuldt lastede tankere har været strandet, og samtidig påvirke både oliepris og fragtrater.
Men genåbningen vil i første omgang ligne en engangseffekt, og markedet vil teste sikkerheden, før rederier for alvor øger indsatsen.
Uenighed om betaling, myndighedskontrol og miner gør, at den geopolitiske risikopræmie næppe forsvinder fra den ene dag til den anden.
Det oplyser CNBC.
Engangs-udløsning af fastlåst kapacitet
Kpler vurderer, at antallet af daglige passager kan stige til omkring 40 om dagen mod cirka 100 før angrebene i slutningen af februar.
Den første bølge ventes især at bestå af skibe, der allerede ligger fuldt lastede i Golfen og har haft incitament til at vente på en mere sikker passage.
Kpler anslår, at 118 tankere kan forlade regionen inden for 15 dage, hvis strædet reelt åbner.
For olie- og shippingmarkedet er pointen, at det primært frigør “fastlåst” tonnage og last.
Når den kø er afviklet, bliver det afgørende, om rederier igen tør sende skibe ind i Golfen – og i hvilket tempo.
Fragtrater, forsikring og rederiernes risikovurdering
Hvis tankere igen begynder at gå ind i Den Persiske Golf, kan indsejlingen ifølge Kpler øges til 12 skibe om dagen, omtrent 50% af førkrigsniveauet, i de første 30 dage.
Det vil typisk trække fragtrater ned, fordi flere skibe bliver tilgængelige til normal handel, men volatiliteten kan være høj: Rederier, der har tjent på risiko- og omvejssejlads, kan opleve et hurtigt skift i indtjening, hvis flaskehalsen løsnes.
Frontline, en af verdens største olierederier, forventer hurtig reaktion, når en aftale er på plads.
CEO Lars Barstad siger, at “skibene vil begynde at bevæge sig meget hurtigt, når en aftale er underskrevet.” Samtidig peger Kpler på, at forsikringspræmier først for alvor falder, når de første transitter gennemføres uden angreb eller minefund.
Aftalens gråzoner holder risikopræmien i live
Usikkerheden handler ikke kun om sikkerhed til søs, men også om aftalens fortolkning.
Iranske statsmedier har omtalt en tidsbegrænset periode uden afgift og efterfølgende administration af Iran og Oman, mens USA’s forventning ifølge JD Vance er langsigtet afgiftsfri passage.
Bimco advarer desuden om, at mine-truslen fortsat er en væsentlig risiko, og at situationen stadig er “meget risikabel” for transitter nu.
For investorer betyder det, at både energi- og shippingaktiver kan forblive priset med en geopolitisk buffer – selv hvis trafikken kortvarigt stiger hurtigt.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
