Frankrigs statsrenter ligger tæt på finanskrise-niveauer, mens politisk dødvande og svag vækst gør næste års budget til et afgørende stresstest for eurozonens næststørste økonomi.
Frankrigs offentlige finanser udvikler sig i en retning, der gør obligationsinvestorer stadig mere nervøse.
Den 10-årige franske statsrente har været oppe over 4,13% – det højeste siden 2008 – og ligger fortsat omkring 4,1%.
Samtidig er væksten gået i stå, og udsigten til endnu en hård budgetkamp i et fragmenteret parlament øger risikoen for ny uro i markedet.
Med præsidentvalget i 2027 som bagtæppe bliver finanspolitikken nu en direkte markedsfaktor.
Det oplyser CNBC.
Gælden stiger, mens væksten svigter
Frankrig har længe ligget over EU’s referencegrænser på 3% i underskud og 60% i gæld.
Underskuddet var 5,1% af BNP sidste år, og gælden er passeret 115% af BNP.
IMF forventer, at den offentlige bruttogæld når cirka 118,5% af BNP i 2026 og overstiger 120% i 2027.
Den finanspolitiske udfordring bliver forstærket af en økonomi, der trak sig 0,2% tilbage i årets første kvartal og stod stille i andet kvartal – et svært udgangspunkt, når udgifter skal bremses uden at kvæle aktiviteten.
Den globale renteopgang – forstærket af krigens effekt på finansieringsomkostninger – rammer alle stater, men Frankrig “skiller sig ud”, vurderer Ninety One, der advarer om risikoen for et egentligt obligationsmarkedsoprør, hvis gældsbanen ikke bringes under kontrol.
Budgettet bliver lakmusprøven – og valget kan forstørre spændet
Nationalforsamlingen er ideologisk splittet, og tidligere budgetforløb har udløst fastlåste forhandlinger og regeringskriser.
Frankrig ventes at fremlægge sine 2027-budgetplaner i begyndelsen af oktober, og markedet vil lede efter tegn på en troværdig mellemfristet plan, der kan stabilisere gælden.
Natixis CIB betegner allerede OAT-markedet som “forud-stresset” og ser et sandsynligt vindue for ny volatilitet i slutningen af året og ind i første kvartal 2027, når budget og præsidentvalg begynder at smelte sammen.
Det politiske lag af usikkerhed bliver ikke mindre af, at Marine Le Pen aktuelt nævnes som favorit til at efterfølge Emmanuel Macron.
Hun har talt for markante udgiftsnedskæringer, men markedet tvivler på appetitten for reel konsolidering.
Konsekvensen kan blive, at franske obligationer kræver et vedvarende risikotillæg – og i et negativt scenarie et endnu større.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
